H1STom1–:. 573 seret form; som ildens repræsentant skabte man en kvindelig helgen St. Eldlgjørg (Eldbjørgsdagen, 13de dag jul). Endnu mere fremtrædende var i denne egn folkets tro paa haug- buen, som ovenfor omtalt, ættens ophav og gaardens rydnings- mand, der efter døden antages at fortsætte sit liv i haugen. Denne tro har paa sine steder holdt sig temmelig frisk næsten helt op til vore dage, og endnu for ikke ret lang tid tilbage bragtes der ham –- og det paa hans grav plantede hellige træ –- om torsdagskveldene og i julen offer i øl og mad. I forbindelse med denne kultus stod den før omtalte fore- stilling om Aaskereien, der dog er ukjendt i Øst-Telemarken, men er almindelig herskende inden hele den rygske folkeæt fra Grenland til Stavanger-fjorden. Allerede tidlig maa denne dødningekultus være knyttet til en heltedigtning, der i lokaliseret form behandler de populære sagn om Vols“ungeme og Gjukungerne, Sigurd Faavnesbane (eller Sigurd Svei)ú og G–udrun Gjukedatter (eller Gudrun Rysserova); det sidste tilnavn – hestehalen – peger hen paa ældgamle fore- stillinger om dødsgudinden (cfr. pag. 419–42O). Langt mindre fremtrædende synes de religiøse forestillinger at have været, som knytter sig til aasa1æren eller troen paa livet i Valhal, skjønt forskjellige træk tyder hen paa, at flere af æserne her har været dyrkede I Bratsberg amt findes der kun faa stedsnavne, der minder om aasadyrkelsen. I de nedre bygder forekommer intet; derimod træffes navnet Hove tre gange i Øvre Telemarken (i Lilleherred sogn, i Gransherreds hovedsogn og i Hovin annekssogn), I–Iovland findes i Nedre Telemarken (i Lundeherred) og i Hjartda1 hoved- sogn, og i Hovin anneks maa der have været en gaard-af navnet Hovin-. Fremdeles maa af ordet heilagr, hellig, udledes gaards- navnet Helgen i Hollen præstegjeld. Om dyrkelsen af Frey minder Frønes (Fr(äimess) i Kilebygden i Solum, Frøvik i Sannike- dal og Frøland i Sauland sogn. Erindringer om jagtens guddom Ull lever (maaske) i Ulleberg i Sande og Ulledalen i Kviteseid. I folkets forestilling vedblev troen paa enkelte af æserne at leve dels knyttet til bestemte lokaliteter, dels afbleget til eventyr. Navnlig har dette været tilfælde med Thor, der ifølge bygde- sagnet i Øvre Telemarken «med tungum hamri» knuste klipperne ovenfor Totakvatn, hvor Urebøm-en bærer minde om hans vold- somhed. Flere af de myther, Eddadigtene behandler, gjenkjendes i de telemarkske folkeviser, og helt ned til vore dage har paa- kaldelsen af tordenguden gaaet igjen i udtryk som: «Velsigne dig, Thor i lund!» «Signe dig, Thor!» «Thor være ævele loVa!» – Ved siden af disse træk lever ogsaa andre mythiske fore-
