P. A. Munch angiver i Norsk Folkekalender, hvilke dele af de nuværende maaneder der svarede til de gamle islandske maaneder, saaledes heder det:
«October Maaned indbefatter Slutningen af den hedenske Kalenders Haustmaaned og to Trediedele af den følgende, kaldet Gormaaned, der begynder ved den 14de; efter Christendommens Indførelse med en Mandag.»
Som før omtalt, er disse maaneders navne islandske, og de begyndte ikke paa en bestemt datum, men paa en bestemt ugedag (se pag. 477 ), og de norske maanedsnavne, vi nu har, Jolemaane, Gjö og Torre er, som senere omtalt, vistnok maanemaaneder eller synodiske maaneder.
P. A. Munch antager, at den ovenfor omtalte inddeling er g den gamle norske kalender i hedenold, og at man da i Norge ligesom paa Island skjød ind flere dage udenfor ordenen, skjønt man ikke ved, paa hvad maade det skede i Norge. Hertil er imidlertid at bemærke, at man paa de norske primstave, der har 52 uger, altid regnede en dag dobbelt, og i skudaar desuden en dag til dobbelt, som i den julianske kalender. Munch mener, at primstaven sikkert har været brugt i hedenold. Imidlertid er hertil at bemærke, at primstavene i virkeligheden ikke er andet end stedsevarende julianske kalendre, og den gamle islandske og gamle norske tidsinddeling med ugerne er under alle omstændigheder en art eller afart af den julianske kalender, og vort kjendskab til en gammel norsk tidsregning før kristendommens indførelse er saare ringe.
Dog synes der at have været 3 fester i hedensk tid, hvoraf den første falder paa sommerens begyndelse, sumarmál eller at sumri, den anden faldt paa vinternætterne, altsaa paa 14de oktober, og den 3die paa jul eller at miđjom vetri.
Saaledes staar der i Ynglingesaga kap. 8: «þá skyldi blóta í móti vetri til árs; enn at miđjom vetri blóta til gróđrar; it þridja at sumri; þat var sigr-blót.» Det vil sige: «der skulde mod vinteren blotes til et godt aar, men midtvinters for en god afgrøde. Den 3die blotning skulde holdes imod sommeren og det var for seier.»
Dette stemmer med de 3 fester, som Tore Hunds bror Sigurd paa Trondenes pleiede at holde: 1ste at vetrnóttum, den 2den at miđjom vetri, den 3die at sumri, hvorved, efter sædvanlig sprogbrug, altid menes sommerhalvaarets begyndelse, omkring den 14de april.
Man synes efter dette i den hedenske tid at have delt aaret i et sommerhalvaar og et vinterhalvaar, men aarets øvrige inddeling er vel neppe kjendt. I gamle love nævnes en inddeling i 5 dage, fimter.
