En beregning vil vise, at i løbet af 28 aar blev altid i det hele indskudt 5 uger.
Dette er den islandske tidsregning, saaledes som den var fra kristendommens indførelse og delvis endnu bestaar.
Den gamle norske tidsregning er nøie beslægtet med den ovenfor omtalte gamle islandske, og skjønt nordmændene snart vænte sig til, som de andre europæiske folk, at regne efter den sædvanlige kristelige kalenders festdage, saa lader slægtskabet med den islandske sig paavise.
Aarets beregning efter vintre, henholdsvis efter misseri og tólf mánađir, dagenes beregning efter nætter, henholdsvis dœgr, findes her som der, skjønt man i Norge foretrak at sige tólf mánađir for tvau misseri. Ogsaa her deltes aaret i to aarstider, sumar og vetr, og sommerens begyndelse kaldtes ogsaa sumarmál, og vinterens vetrnætr.
Disse betegnelser lever endnu den dag idag, saaledes som de ovenfor er omtalt fra den islandske kalender.
Sumarmaal er ogsaa nu den tid, hvorfra sommerhalvaaret regnes, nemlig 14de april. Det kaldes ogsaa sumarnæterne, dativ sumarnottom, siger Aasen.
Paa lignende vis kaldes 14de oktober vetrnæterne.
Disse to dage falder fra gammel tid i den norske tidsregning paa 14de april, Tiburtii dag, og paa 14de oktober, Calixti dag. Saaledes staar der i Rymbegla: «Calixtus messu kemr vetur at Norræn tali, en Tiburtius messu sumar». Efter norsk regning følger vinteren efter Calixtus messe, men sommeren efter Tiburtius messe, og dermed stemmer alle angivelser i gamle kalendere og dokumenter.
Hovedforskjellen mellem den islandske og den norske tidsregning var denne:
Aaret paa Island bestod af 364 dage, og alle datoer faldt sammen med bestemte ugedage, saa at deres sumarmál og vetrnætr begyndte paa bestemte ugedage (respektive torsdag og lørdag). I Norge derimod havde aaret 365 dage, og sumarmál og vetrnætr laa paa bestemte julianske datoer, den 14de april og 14de oktober.
Forskjellen i tidsinddelingen i Norge og paa Island blir da denne for 4 mærkedage:
| Norge. | Island. | |
| Sumarmál | 14de april | 9—15 april. |
| Miđsumar | 14de juli | 13—2O juli. |
| Vetrnætr | 14de oktober | 11—18 oktober |
| Miđvetr | 13de januar | 9—16 januar. |
Paa primstaven er, som senere omtalt, sommerhalvaaret angivet med bogstaver eller streger paa den ene side, og vinter-
