456 1mATSBEnG Amt sa-gt, at han fra sin ungdom har denne mollsekst i gehøret, og uden at lægge mærke dertil anvender den, naar indtryk fra barne- aarene omsætter sig i musik. Men flere af kjæmpevisemelodierne f1–embyder andre besyn- derlighe(ler. I « Sigurd Svein)1 f. eks. anvendes to gange den forstørrede kvart paa betonede noder, hvilket jo i moderne har- monisering opfattes som simpel modulation til dominanten. Er- indres maa dog, at melodien er dannet i en tid og under for- hol(l, da harmoni og modulation visselig var ukjendt i Norge, og derfor maa vistnok den forstørrede kvart antages at være en reminisens fra den lydiske kirketone. «Hermod unge»§ slutter i underkvarten og har dermed hy- poæolisk karakter, hvis midtpunktet g skal opfattes som grundtone; men hvis slutningstonen d er grnndtone, er tonearten frygisk. (–-Ramund den unge», «Hermod ille» og «Riskebal og stolt Gudbjørg» fremhæver sig som særlig mærkværdige. De har moll- karakter, forsaavidt som septimen er stor – den moderne lede- tone –; men de har stor sekst og slutter paa underkvarten. Denne underkvart som finale forekommer hyppig i kjæmpevise- meIodierne, som derved har faaet en eiendommelig antik kirkelig charme. Nu er det netop det særegne ved de afledede, plagale kirketonearter, at melodier, der Staar i disse, synker ned paa underkvarten som finaltonen. Men dermed er nævnte og flere kjæmpevise-melodierS gammel kirkelige udspring, om ikke bevist, saa dog gjort høist sandsynlig, og de er utvilsomt flere hundrede aar gamle og saaledes blandt de ældste «toner», der hertillands i folketraditionen er bevaret fra den tidlige middelalder. Telemarksfolket synes efter dette aarhundreder tilbage i sit musikalske gehør at ha-ve optaget skala- og melodidam1elser, der er særegne for de gamle kirketonearter. Dette kan forklares saa- ledes, at den ældste norske geistlighed –- ialfald den fornemste - maatte hente sin theologiske lærdom i syden, ofte iselve Rom, og der har de lært sine messer og hymner. Men netop paa den tid –- i flere hundrede aar –- herskede de gamle tonearter i kirkerne; derfor kaldes de ogsaa kirkelig authentiske, d. v. s. au- toriserede af den høieste kirkelige myndighed i Rom. I disse tonearter har der selvfølgelig været messet –- og sunget fra koret -– ogsaa i Norges gamle katedraler. Netop de nævnte kjæmpe- vise-melodier synes at være et bevis herfor. Omreisende musik- selskaber og troubadur-sangere, der i de tider var et «farende folkefærd» i Me11emeuropa, kan ikke have importeret kirketonerne af den grund, at de ældste optegnede troubadurmelodier fra det l2te aarhundrede og udover netop ikke staar i kirketonerne, men - besynderligt nok – nærmer sig stærkt vor moderne ægte dur- toneart. Et lignende moderne præg har ogsaa enkelte af kjæm-
