4ð4 l3RATSBERG AMT. “ 128 melodier og 3] danse. Telemarken og XY8–l(“l91’S er de sang- rigeste bygder, og ved siden af dem maa nævnes Vaage præste- gjeId i Gudbrandsdale11. I Østerdalen har særlig dansen været udviklet; derfra er 33 danse, fornemmelig springdanse, men kun 11 melodier. I Sæterdalen har særlig stevet naaet en rig ud- vikling med omkring 60 stev. Fornemmelig Øvre Telemarken har givet det rigeste bidrag, og her igjen særlig Seljord, Hjartdal og Mo. Vor folkelige instrumentalmusik bestaar af brudemarscher (bruralaat), springdanse og hallinger. I–’rie fa-ntasier, som er det almindelige i kunstmusikken, er sjeldne, og antager ogsaa gjerne formen af en dans. Paa dette temmelig snevre gebet er indholdet mangfoldigt og rigt, særlig for hallingernes vedkommende. Vore danse og da især hallingerne indeholder rhytmiske elementer, pa-ssager og vendinger. der er udmærket skikket til n1otivisk brug, og som i ikke ringe grad har være benytteti større kompositioner. Vor folkemusiks værd bestaar imidlertid ei blot deri, at den har kunnet afgive motiver til den saakaldte kunstmusik. Den har sit eget store værd, uafhængig af den an- vendelse, der maatte gjøres af den. Folkemelodiernes alder er yderst forskjellig. Der er melodier, der gaar helt tilbage til middelalderen, medens andre neppe er ]OO aar gamle. Nogle melodier er nemlig bygget paa en af de gamle tone- arter, andre tilhører det moderne tonesystem. Middela1derens musik hviler paa de saakaldte kirketonearter. Af disse var der først fire, de saakaldte authentiske, der var dannede efter græsk mønster og bar følgende navne: den doriske (svarer om- trent til vort dmoll), den frygiske (en blanding af e- og amol1), den lydiske (omtrent vor fdur) og den miksolydiske (vor gdur); hertil kom siden den æoliske (Zamoll) og joniske (edur). Vort enkle dur og moll kjendte de endnu ikke dengang, ja den joniske ton- art regnedes endog for den mindst fornemme, og det var først omkring reformationstiden, at de nuværende to toneslægter (dur og moll) begyndte at faa fast hævd. Den joniske (cdur) og æoliske (amoll) fik paa grund af sin bekvemhed overtaget, de gamle for- nemme tonearter derimod elimineredes eller rettere sa-gt, de gik op i de to nyere generalnævnere. Tonea1‘ten kan efter dette give vink om melodiens alder. Naar en melodi, som f. eks. draumkvæe, staar i den frygiske toneart, saa er allerede dette et vidnesbyrd om en ganske betydelig alder. De mest karakteristiske norske danse, springdans og hal1ing synes, efter hvad komponist Joham:(–s Haarklou har meddelt:Z at have været spillet over den største del af Norge; de af Lindeman optegnede musikstykker af denne art er komne fra de forskjelligste landsdele østenfor Filefjeld, og i Bergen stift, hvor
