Bl-2I‘’0I‘KNING. 437 Au au au, au au au, au au au! No er katta vaar daud daud, da-ud daud daud. So gjer nie bod og so gjer me bod til lenSmanskjeringi med «0rda?1’*Z), og beda henne vil koma snart og fylgja katten til jorda. Au au au! Katta vaar er (laud, daud, daud, daud! Lurtone .– Det var eingong ein, som gjekk heim i bygdi, for aa høyra kor lenge det var til joli. Daa ropte tussekjeringi fraa fjelle: Natti ei og daganne tvei til joli. Gakk heimatt til Tom og seg bo bakar 1eivanne t-jukke og store, du di granne Gjure, som inkje hav mat i burc! Ogsaa de vers, der betegnes som barnerim, kan være satiriske som stevene; saaledes dette: Tom talde dottone sine, dei var snare aa telja: Nie til lands, nie til vatns, Nie i Niddeda1en, og tie paa Tudranfjelle, og femtan hadde ho heime. W Helten i den a1men kjendte vise «0la Glomstu1en hadde ei gamal graa Gjeit» ved man af. Ola Glomstulen var født i Lukse- fjeld, annekset til Gjerpen, paa husmandspladsen Glomstulen, (Gromstulen paa kartet). Han var hande1skar, men tilslut slog han sig til ro i Graaten nær Skien. Hans hus laa paa Gimsø klosters grund, og der skal være stykker igjen af det den dag idag. Ola Glomstu1en var svær til at skryte, og saa lavede en eller anden visemager nogle vers om hans bryllup og Olas skryt, som nu hele Norge kjender og synger. Sandsynligvis Stod bryl- lupet i begyndelsen af dette aarhundrede. brurfæren «naadde fra Solum te Graaten hos Blehr». Blehrs hus laa ligeoverfor 0las hus i Graaten, og til Solum kirke var der et godt stykke vei. Blehr var forvalter ved Ulefos jernværk, og huset hans er endnu i behold. ’’) O1’(la vistnok en forvanskning af et stedSnavn paa Vestlan(let.
