424 l3RA’l’SBI–2RG AMT. Det synes rimeligt, at Telemarken helt fra middelalderen af har været hjemstedet og arnestedet for en rig poetisk literatur, ikke saa at folkeviserne tidligere skulde være jævnt fordelt over det hele 1and, og at Telemarkens befolkning skulde have bevaret dem bedst, medens de andre steder er gaaet af minde, men saa- ledes, at disse bygder i Telemarken og Sæterdalen har helt fra middelalderen havt en sær fo1–kjærlighed for sang, poesi og musik, saaledes at folkeviserne har havt sit hjem i Telemarken helt fra sin tilblivelses tid. Denne opfatning bestyrkes ogsaa paa anden vis. Kjend- skabet til Braavallaslaget skyldes et kvad, der er digtet iSfarkad den gaml(–s navn og er bevaret i to udtog, et hos S(l;IÎYO Gram- TIl(lfi(PM–S’ og et i det islandske Sǫgubrot. Kvadet er, efter G. Storm-, en norsk patriotisk omdigtning af et ældre sagn, ogi dets navne og dets handling er der personer og begivenheder fra Norges hi- storie i det 9de, 1Ode og 11te aarhundrede. Telernes bedrifter omtales særlig i dette kvad: Telebonden Torkel Traae fælder skjoldmøen Vebjorg, teleboerne Haddr den haarde, Hroald Taa og Gretter den vrange gjennemborer med mange pile Harald Hildetands ypperste kjæmper, og da først, heder (let, fik t1’Ø11– dere og døler magt med danerne. Kvadet er af disse grunde, efter N. ()lrik, en teZemarkisk- pa-triotisk skildring, digtet til tele1–nes pris, og derfor antagelig digtet i Telemarken eller af teler. . C I sit dødskva(l siger Starkad, at han har seiret i alle sam- menstød, kun «da han kom til telerne, bar han en blodig pande derfra, slagen med deres smedehammere». Der er da grund til at antage, at disse kvad er blevne til i Telemarken, eftersom de paa en paafaldende maade priser telerne fremfor andre, og kvadet om Braavallaslaget antages at være for- fattet der i midten af det 1lte aarhundrede Helt ned til vore dage har da Telemarken og Sæterdalen bevaret folkeviser tildels af høi ælde. De forfattere, som samlede folkeviser, folkemelodier, bygde- sagn og eventyr i Telemarken for noget over en menneskealder siden, gjorde derfor en rig høst. Her maa først nævnes Magnus Brostrup Lan(lstad, født paa Maasø præstegaa-r(l i Finmarken 1802 og død i Kristiania 188O. Han kom som barn til Vinje og opholdt sig i Telemarken næsten uafbrudt til 1848. Han blev præst i Kviteseid i l834 og for- flyttedes til Seljord i 1839, hvor han blev til 1848. I dette aar fuldfør1e han sin allerede i Kviteseid paabegyndte indsa-mling af norske folkeviser, udkomne i 18533. HovedStammen i hans sam- ling skyldes pra1steda-tteren OIea Grøger. De gamle folke1nelodier har Ludvig Mathias L’l.R(Y6’DI[l]l, født i ɔ
