BEFOI.KNING. 375 senere bibel og postil kom folket i hænde, var disse skrevne paa dansk. Idet det oldnorske skriftsprog her i landet kom af brug, gik dialekterne langt ud fra hverandre; allerede tidlig synes der at -have været forskjellige dialekter: de dele af landet, som laa nær- mere Danmark og Sverige, havde, dels paa grund af oprindeligt Slægtskab og vel og ved indbyrdes forbindelse, et sprog, der mere lignede nabolandenes, end tilfældet var med de dele, der laa fjernere. Idet man opgav en del bøiningsformer og beholdt andre, var det ikke altid de samme man opgav eller beholdti forskjellige bygder, og heller ikke ordforraadet blev det samme. Det viser sig da i Bratsberg amt, som andre steder, at de fladere, lettere tilgjængelige og tættere befolkede dele af bygderne har gaaet videst i retning af –at gjøre sprogbygningen simpel og har faaet et sprog, der er mest forskjelligt fra oldnorsk. De fjer- nere ligge11de, mindre tilgjængelige dele eller fjeldbygderne holdt mere paa det gamle og udviklede sig videre paa egen l1aand. Særlig i Telen1arken med sine mange dale med forholdsvis tætte grænder med længere afstande var evnen til at konservere stor, og her er ogsaa det rigeste og selvstændigste sprog. Ma-n adskiller mellem vestnorsk og østnorsk, og blandt de mere iørefaldende forskjelligheder er der den, at det østnorske har den eiendommelige lyd, som kaldes det tykke l, der frem- kommer, idet tungen bøies mere tilbage og mere opad, som i dal, halv, kal1–. Hvis man lægger dette kjendemærke til grund, saa vil Tele- ma-rken indtage en mellemstilling mellem østnorsk og vestnorsk, thi udbredelsen af det tykke l har sin vestgrændse i selve Tele- marken. I Bamle og omkring Langesundsfjorden taler de vikSk maal eller østlandsk maal med tykt l. ’ n Telemarken har dog nærmest østlandsk maal, eller staar i det hele det østnorske nærmest. Men i mange henseender er der væsentlige overensstemmelser med vestnorsk, og der er saa store legemlige og aandlige ligheder mellem vestlændingerne og fjeldbygderne paa østsiden, at den tanke er kommet op, at disse bygder er bebyggede fra vest. Af lydlæren kan bemærkes: Grændsen for det tykke l gaar i nord-Sydlig retning. Den begynder mellem Arendal og Tvedestrand, skiller paa en stræk- ning mellem Øvre og Nedre Telemarken og gaar saa igjennem Øvre Telemarken. Grændsen for udbredelsen af dette tykke l gaar paa- den ene side mellem Lunde, Bø, Hjartdal og Tinn, hvilke herreder har tykt l, medens Kviteseid, Seljord og Rauland ikke har det.
