826 BnATs1xHHG An1T. faa Haandværksmænd i Skien forstaae sin Profession, da de fleste ere henfald11e til Drukkenskab, altsaa uduelige til at oplære nogen, hvortil Aarsagen bliver i Almindelighed den Foragt, hvormed Haandværkstanden begegnes, som dog burde hædreS og haandhæves. » Om vævning beretter IVill().– (=Smukke Tøiers Virkning, som andre Steder ere brugelige, ved man her intet af. Den Norske Uld, saa grov, som den er (og anden vil de ikke have), karres, spindes og væves paa den 1neest een- foldige Ma“ade, og istedetfor at stampes, trædes det med Fødderne i et Kar, som kaldes at tove. Li(let Lærret og Blaalæ1–ret væves, og det er alt, hvad der tilvirkes.» Om farvning af tøier beretter lVille.– «Man har en Maade at sværte paa med den brune Jernma- terie, som findes i Moradser og kaldes 1S’vo)“te. Man kaager Elle- bark og sier dette Barkevand fra i et Kar og lader saa Klædet deri, optager det igien, og bestrøer det saa rygende, som det er, med kold Aske. Naar det nu er tort, afskylles Asken; imidlertid kaages dette Myredynd i Barkeva-ndet, hvori Klæderne legges, og naar det har faaet et nyt 0pkaag, hensettes alt, indtil det er koldt, da det afskylleS og tørres. Blaae Farve 111ed Indigo, kal- det Blaasteen, sætter man i Urin og lader raadne, hvori det uldne Tøi legges, og lader man det ligge deri hele Sommeren igiennem, da man gnier det daglig mellem Hænderne; og deri bestaaer al deres Farving. Pram beretter fra Kviteseid: «Husin(lustrie)z er her, som det synes, skjønt langtfra saadan som paa Toten, Hedemarken, i Gudbrandsdalen osv., dog bedre i drift end i Telemarkens østre bygder. Alt det grovere og det meste af det finere linned man bruger, forarbeider man selv, og det for den vigtigste del af hjemmeav1et hør. Endog synes det, som man her, som overalt i Telemarken, ei nøies med saa groVt og slet brugslinne(l, som det hvis tilvirkning jeg dadlede de ellers saa vindskibelige østlændinge for. Man oparbeider sin uld til tøier, hvoraf man ser a-dskillige ret vakre, og derved, da klæde- luxen er her ei nær saa stor som i de østre nabobygder (det der almindelige broderi bruges her slet ikke), forsyner man sig for en stor del selv med, hvad man’dertil behov-er. Det vig- tigste man dertil kjøber er en mængde tørklæder af silke og kattun. Mekanisk hændighed er her, som overalt i fjeldbygderne, ei sjelden. Man ser overalt net og bekvemt byggede huse, net husgeraad, forfærdiget af egnens egne uoplærte mennesker.» Husfliden og haandværksdriften paa landet synes i det hele ikke at have gjort synderlige fremskridt i Bratsberg amt. Ved snedker- og træskjærerskolen mener man at have gjort den erfa-
