SKOG 0G MYRER– 261 “ l 1860–61 opførtes en slippedam øverst i Haug-sfbs nedenfor lijærgehølen for at regulere afløbet fra Bjaarvatn; denne dam ø(lelagdes i 1862, da en lændse sprang. Der blev foretaget elve- rensninger mellem Bjaarvatn og Tokevatn. Forbi Sh;jæggej’os anbragtes i 1859–62 en slipperende. I Tørneselven og flere steder udførtes derhos oprensningsarbeider. I 1866 11dsprængtes en tømmerrende ca. O.8 m. dyb ved laveste vandstand med en bredde af 16 m. i bunden og 18 m. oventil. Da arbeiderne i Skjæggefos og Haugsfos paa det nærmeste var ødelagte i 1869, byggedes en slippedam i Haugsfos i 1873, og andre arbeider er udførte til forbedring af flødningen. .–1rendalsvasdraget er, som før antydet, et vanskeligt vasdrag at fløde i, og mange arbeider er her foretagne for at lette flødningen. Paa grund af klage fra bønderne blev der i 1788 nedsat en kommission; elven laa dengang fuld af last, som ra-adnede og hindrede fremdrift af ny last. “ Det blev da paabudt, at Arenda1s vasdrag paa 3 aar skulde være oprenset og ryddiggjort for den gamle last, men ved reskript af 29de november 1793 fik Arendals kjøbmænd udsættelse i 2 aar til. Det gik dog smaat med elvenes renSning for gammel last, og i 180O klagede bønderne af Nissedal og Moland Sogne over, at elvene fremdeles var fulde af gammel last, og at ArendalS t-rælasthandlere ikke havde opfy1dt, hvad der var dem paalagt. Trælasthand1erne fik atter 2 aars udsættelse med elvens rensning. I de følgende aar blev der foretaget en del arbeider til at lette flødningen. I 1845 klagedes der over tømmerdriften fra Øvre Telemar- kens sydvestlige præstegjeld, hvis vasdrag har udløb i Nid- elven, og som danner en del af Arendals tømmertrakt. Tøm- merdriften var nemlig, dels paa grund af vasdragets beskaffenhed, dels paa grund af misligheder ved trælastens fremdrift, trykket med saa uforholdsmæssige udgifter, at skogdriften i den nævnte del af Øvre Telemarken neppe afgav nogensomhelst fordel. Den væsentligste hindring for flødningen i Arendals vasdrag var de mange fosse. Der fandtes ved alle disse fosse flere skjær og fladbjerg, hvorpaa lasten bandt sig og dannede vaser. Her hidsættes en oversigt over de vigtigste arbeider, som er foretagne i-Fyreselven og Nisserelven for flødningen; des- uden er der udført en hel række af arbeider i hovedvasdraget i Nedenes amt. Fyreselven. Slippedam jbr Fyre.s-vatn blev bygget 1864–65, over begge udløbene, Glummen og Ruse1ven, efter at det havde vist sig, at den først opførte slippedam for Drangsvatn (Drang) ikke var tilstrækkelig til at fylde elveløbet nedenfor. Glummen, der
