258 l3RA’I’SBERG AMT. Elvearbei(ler for flø(lningen. FIødni11ge11 i vasdragene har havt mange vanskelige steder, dels ved bagevjer, dels ved vase- dannelser og dels ved slemme fosse. Tømmervaser dannes ofte i bagevjer. Naar disse har op- taget en (lel tømmer, pleier de, især naar vandet begynder at falde og om natten, at kaste ud endel, og dette sker da gjerne partivis. Et eiendommeligt forhold finder tildels sted under Tinnfos i Tinne, idet der under det ene af den i to løb delte fos er en høl, hvori tømn1eret tilbageholdes og først ved høiere vand- stande, naar dette løbS vandmasse blir stor nok, skyves ud, for saa i vaser, som har været op til ca. 500 tylvter, at gaa ned i Tinne og først opløses i Hitterdalsvatn. En af de største vanskeligheder for flødningen i Skiensvas- draget var i ældre tid V7’(IfIgfO–S‘ mellem Bandaksvatn og Norsjø, hvilken fos nu efter bygningen af kanalen helt undgaaes Om flødningen skriver Lund i slutten af forrige aarhundrede: «De Bøigder, som til Tømmerets Udførsel og Flaa-dning have de beleiligste Vanddrage til Udskibnings-Stæderne, ere Grands- herred samt Soulands, Sillejords og Fla-ddals Sogne; i hvilke Sogne man altsaa kan føre sig Skovene til meest Fordeel. Fra Tinds Præstegield, Tudals, Hierdals, 0misdals og Brunkeberg Sogne har Tømmeret længere og slemmere Vanddrage at passere, og er derfore paa sin Rod af mindre Værdie end i de forbemældte Sogne. Winnie, Laurdals og Moe Præstegields Indbyggere have endnu længere til Kiøbstæderne og endnu flere Elve, og der- iblandt vrange Tvær Elve at faae Tømmeret frem ved; Tømmerets Fremdrivelse derfra kræver altsaa atter mere Bekostning end fra de for-mældte Sogne, hvortil kommer, at disse sidste Kalds og Sognes tilligemed Hvidesøe Sogns Tømmer skal passere en Foss i Nedre-Tellema-rken, kaldet Wr(mye;foss, inden samme kan komme til Udskibnings-Stædet, der tillige forringer Skovenes Værdie i disse sidste Egne. Denne saa kaldede Wrangefoss, som lidet over en Miil fra Øvre-Tellemarkens yderste Grændser i Syd omtrent er beliggende, er et Vandfald, som har et steilt Nedfald og Udløb mellem trange og i Bunden ujevne Klipper; den er af den Beskaffenhed, at det Tømmer, som deri nedkommer, formedelst andre i fore- gaaende Aar deraf brækkede Tømmer-Stokke binder sig sammen, bliver staaende, og uden megen Folke-Hielp og Arbeide ikke kan komme til at flyde –videre. Som nu disse Øvre-Tellemarkens Sognes Skov-Eiere intet andet Vanddrag have for deres Tømmers Fremdrivt, og Grunden, hvorpaa denne Foss ligger, beherskes af Kiøbmænd, der have Tømmer-Handelen i de næstmældte Sogne, saa følger naturligviis deraf, at samme Sognes Indbyggere maa give bedre Kiøb paa deres Tømmer, end om denne Foss ikke
