S1(oG OG MYREll. 245 naaede i det 15de aarhundrede tilladelse til at kjøbe trælast hvorsomhelst i fjordene. I 1538 skriver bergmester Glaser, der da havde været i Skien og i Telemarken, at hollænderne udføre fra Norge en overdreven mængde tø1nmer, mastetræer, bygningstømmer, bretter og lægter, og han siger, at ved denne handel blir megen og god skog lagt ø(le. Det er rime1igt, at man først huggede i skogen nærmest havnene og fjordene og i den nederste del af vasdragene. Efter den almindelige landkommissions indberetning af 1661 var skogene i Telemarken. da omtrent urørte. Allerede forordning af 20de august 1726 forbyder al handel med master og mastespirer udenfor hvad til kongelig tjeneste, til skibsbygning i landet og til fremmede skibes reparation behøves. Forordning af 7de Oktober 1728 bestemmer, hvad sorter tømmer søndenfjelds maa hugges og udføres. Dimensioner11e for træerne, som skal hugges, bestemmes da for distrikterne for Langesund og Kragerø toldsteder for furutræer 12 sjællandske tommers top og for grantræer 13 tommers top. I Arendals told- sted 12 tommers top. Senere udkom flere forordninger til bevarelse “af skogene, men disse forordninger ophævedes ved forordningen af 22de april 1795. Allerede Wille skriver om Seljord i 1785, at «Skogene have mærkelig aftaget, dog mindre end man skulde formode, da der aarlig, det ene Aar beregnet med det andet, sælges her af Sognet over 2000 Tylter Fyr- og Grantømmer.» Tidlig fik be“rgv(Brkerne rettigheder i skogene i Bratsberg amt. I sit aabne mandat af 1543 om bergværkerne, som først a-nlagdes i Bratsberg amt, siger Christian III: Da vi ogsaa har faaet underretning om, at nogle grubeeiere skal begynde at bygge hytter og jernhammere, saa vil vi, for at en saadan bygning overalt skal befordres paa bedste maade og nyde fremgang, naadigst indrømme og tillade samme grubeeiere 5 aar fra dato frit at hugge bygningstømmer, træ til ku1 og andet træ paa berget i skogene Dette er vel en begyndelse til de senere circumferencerettig- heder, skjønt dette navn endnu ikke benyttes I den følgende tid findes paalæg fra Christian III til bøn- derne om at hugge og kjøre for værkerne i aarene 1550, 1557 og 1558. Saaledes flk Claus Huiffel(lt, embedsmand paa Bratsberg, brev til bønderne i Skesyssel udi Gjerpen Sogn og Mælum sogn, Slemdal og Solum herred:
