222 BBATsBERG AMT. mennesker. Derfor blev pladsen kaldet Spor-estuel, som den endnu heder. Siden da han kom længere ned, hørte han tale, og endnu heder Stedet ()rd(lal, og endelig traf han mennesker og flk sand- spurgt, at der levede flere, hvorefter den gaard nævntes Sandland. Byg11i11ger. Om indsigt i bygningskunsten og ornamentik i middelalderen vidner de gjenstaaende stavekirker, og de rester, som er levnet af de nedrevne. Der er to stavekirker i Telemarken, hvis alder kjendes, nemlig Tinn kirke omtrent fra 1180 og Nes- land kirke fra l242. Foruden Hitterdal kirke, som endnu er bevaret, og Eidsberg kirke, som delvis er bevaret, har der været følgende stavekirker i Telemarken: Brunkeberg kirke, Laar(lal kirke, Høidal.s“mo kirke, Eidsberg kirke, VPinje kirke, Kor-sets og Olafs kirke i Nesl(md, Øv;field kirke, R(ml(md kirke, Aamotsdal kirke, Flatdal kirke, Ifiartdal kirke, Sauland kirke, Tuddal kirke, Tuddal ældste kirke, Hovin kirke, Lilleherred kirke. Videre i Bamle fogderi: ])rangedal kirke, Tør(lal kirke, SaTmikedal Laurentius kirke. Fra følgende nedrevne kirker kjender man tegninger eller be- varede, dels konstruktive, dels ornamentale rester: Atraa, N(–sland, Sauland, Dal, Øifleld, Lilleherre(l, Gransherred, Tuddal. Gamle gaardstufter, f. eks. paa Møsstranden, viser, at man i Telemarken i gammel tid, ligesom endnu paa Island, byggede alle sine huse i en række og tæt ved hverandre, om ikke under et tag. Den nu brugelige bygningsmaade, navnlig paa stabburene, er vistnok gammel, men er senere indført. Om huse og bygninger skriver Wille: «Paa en Bondegaard, hvor Opsidderen er nogenledes for- muende, findes gemeenlig følgende Huse: l) Stats- eller Vinter-9tuen, en Etage høi, med Forstue uden for. Dette Vaaningshuus bestaaer af en daglig Stue, hvori man koger, og foretager sig alle Huus-Sysler. I tvende Hiørner af St11en staaer tvende Sænge, to til tre Trin i Veiret. Paa hver Side af det venstre Hiørne i Sør staaer tvende smaae Vinduer, kaldet Glase. I Midten heraf har man et Skab kaldet Roeskabet, og straks ved et andet, kaldet Madskabet, som bestaaer af tvende Rum. Imellem disse Skabe er en Bænk, kaldet Høgsædet, og derfra gaaer atter en Bænk, kaldet Pallen, lige ned til Sengen i det østre Hiørne af Stuen. Lige for denne staaer et Bord 1îfs Alen bredt og ligesaa langt som Stuen. Foran dette er en Bænk ligesaa lang som Bordet. I det fjerde Hiørne staaer Skorstenen; ved Siden af den er Døren til Kaaven, et Værelse saa kaldet, uden Vindue, med et Hul paa Væggen, hvori man setter Melk- og andre Kar om Vinteren. Ved Siden af Kaavedøren er Ind- gangen til Stuen, og uden for denne er Forstuen, netop saa stor, som Kaaven, og afdelt fra den med Bræder.. Er Stuen to
