Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/155

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

142 BBA‘rsBHnG AMT. V)’(lflgf()–S’S(3Ilɔ gik paa en længere strækning i et trangt skar mellem høie, tildels overhængende fjeldvægge. For flødningen var til stort beSvær den saakaldte Kræppen ved Dyrtid, hvor fossen dannede et lodret stup, medens elven umiddelbart neden- for var udholket til en stor dybde, saaledes at der dannede sig en – om det kunde kaldes saa – vertikal evje, der holdt stokkene igjen og førte dem tilbage med den ene ende ind i fossen igjen, hvorved de voldsomt vippedes rundt og kastedes mod fjeldvæggene og knak eller splintredes. Nedenfor dette sted laa Ti-ang(–n, hvor elven gik gul og mellem lodrette, høie fjeldvægge. Her bandt tømmeret sig ofte mellem fremstikkende odder, medens noget holdtes tilbage i en liden evje, Bagerom)en kaldet, og meget tømmer ramponeredes. De tømmervaser, som bandt sig her, kunde ofte kun med stor fare rives. Længere nede ved Knud Standar, hvor løbet var smalt og urent, samt ved Holmsstupet ved Holmen, hvor fossen deltes i to løb, dannede tømmeret ligeledes let vaser. Det samme var ligeledes ofte tilfældet ved Eidshaugsør(w nederst i Vrangfos. I 18l8 var Trangen tilstoppet af flere tusinde tylvter tømmer paa en strækning af V–i mil, til stor gene for skogeierne. I 1819 la-gdes en lændse ovenfor fossen, og alt gammelt tømmer ud- rensedes, for at regulere slipningen af tømmer; et flødningsregle- ment fastsattes samtidig, efter hvilket skulde betales 1 kr. pr. flødet tylvt. Lændsen ødelagdes imidlertid igjen i 1827. I 1835 blev der foretaget en del minering iVrangfos, og samtidig gik ud en stor sten, der laa midt i løbet ovenfor Trangen. I 1848 er ogsaa foretaget en del mineringsarbeider i Trangen. Dette vasdrag, Farelven eller Eidselven, er ved kanaliseringen, som nævnt, helt omdannet, saaledes at ældre fosse som Stens- fossen er forsvundne, helt nye fosse er dannet, og den svære Vrangfos er helt omdannet til en ny fos med koncentreret fald. Faldene i elven omgaaes paa kanalen ved en række af sluser, ialt 14, der løfter 57 m., og ved disse sluser i forbindelse med de 2 sluser ved Skien og 4 sluser ved Løveid er der bragt istand forbindelse fra havet og helt til Dalen ved Bandak eller 105 km. fra Skien. Selve kana1anlægget er omtalt under kommunikationer, men skal dog her omtales paa grund af forandringerne i vas- draget. Fra Norsjø (15 m. over havet) kommer man ved U1efos op i Eidselven indenfor en større træskjærm; saa følger 3 sluser og