vASnHAG. ]37 Hovedtilløbet, Tokke, skal senere særskilt omtales. [BandakSvatn optager foruden hovedvasdraget en elv, La(mlal.s- elven nordenfra ved Laardals kirke. Den strømmer i en meget stor bue, saa dens længde er over 20 km. Vasdraget gaar fra nogle smaa tjern nord for RGIlZ)87’(j)lIlffPII– 7 km. i nordvest, optager et tilløb fra syd fra Langec;a1n (0.cs km.2 stort), falder ud i Nosse- vafn (0.s4 km.2 stort), gaar med svag strøm til det ca. 2 m. lavere liggende .4(m:li1–atn (0.2s km.2 stort), derfra til det nogle meter lavere liggende Lange1:atn (O.2s km.2 stort); herfra løber vasdraget i syd, optager fra vest St(1(lle(l(d.sb(Pkken (6 km. lang) og svinger mod vest, saa mod syd og styrter sig de 3 sidste km. før den naar Bandaksvatn i et næsten sammenhængende fossende løb ned gjennem en brat. trang dal. Fra Langec?atn, 53O m. o. h., har elven et samlet fald af 46O m. Det i den nederste del af elven stærkest koncentrerede fald er delvis udnyttet, idet der 1 km. ovenfor elvens udløb findes et uldspinderi, som benytter ca. 3O hestekræfter. Der er bygget stendam for udløbet af Langevatn og Nossevatn, der hæver hvert af vandene ca. 1.5 m. Foruden dette anlæg findes flere mindre sagbrug og kværne. Til tømmer-flødning er vasdraget nu ikke benyttet Tømmeret fra nedslagsdistriktet bliver kjørt filZBandaksvamr Foruden de nævnte vasdrag falder i Bandaksvatn kun nogle mindre bække, saaledes en 7 km. lang bæk, som kommer paa vestskraaningen af Eix-Held i Eidsberg anneks til Laardal, og som gaar sydover ud i vestenden af Bandaksvatn. Bækken styrter sig i bratte fosse nedover den Steile dalside. Den driver et mindre sagbrug.] Ved østenden af Bandaksvatn begynder de saakaldte Strømme der forener Bandaksvatn med Kviteseidvatn, og som fra Skarpe)–ud til iS))jofsod har en 1ængde af 5 km. med steile fjeldsider paa den nordre side og fladere med bugter indskaarne bredder paa den søndre side. I den øverste del af disse Strømme ved Skarperud er leiet grundt og opfyldt med større og mindre for fa-rten farlige stene, men forøvrigt har de tilstrækkelig bredde og dybde med ringe strømhurtighed. Ved Spjotsod ligeoverfor Kviteseid kirke og præstegaard er der færgested for hove(lveien fra Nissedal. Om vinteren ud1ægges her en flydebro. Kviteseidvatn i Kviteseid har fra SpjotSod til Hollænderodden en længde af 8.s km. Lange bredderne fører der ingen vei, og der findes kun enkelte beboede steder. Dets area1 er (regnet til Strømstul) 13.e km.2. Dybden i Kviteseidvatn er 211 m. udfor Brakandalsnuten. Fra Kviteseidvatn gaar mod nordvest en sidefjord, Sundkilen, som tidligere skal have været et høiere liggende vand, der har c
