116 BRATSBERG AMT. Der blev foreslaaet i 1874 at sænke Tinnsjø 1.s-1.s m. for at vinde land. Denne sænkning antoges mulig og fordelagtig, men er ikke kommet til udførelse. gV’Æ’;nnsjø er meget-dyb. I et tverprofil fra gaarden Mæl i Vestfjorden ret over til Prestodden paa østre side er sjøens bund ikke fundet med en line paa ca. 230 m. I Vestfjorden er maalt følgende dyb: 10O m. fra Mæl var dybet 20() » –-»– 4OO » –-))–- 6O0 » –-Þ.– 800 » –-år-ä l2OO » –»– l600 )) –»– 2000 m. fra Mæl naaede 45 m. 65 » 89 » 88 » 91 » 87 W 135 Þ linen paa 230 m. ikke bunden, ligeledes 24O0 m. fra Mæl. Mellem Perskaas og Faane, omtrent midt paa Tinnsjø, sank et dampskib «Fin», og (1er hvor dette sank, angives at være et dyb paa 438 m. Tinnsjø fryser meget sent til, stundom er den paa flere ste- der oppe hele vinteren Paa sjøen underholdeS dampskibsfart, og der er ikke ube- tydelig tømmerbuksering. Den er kjendt Som –et vanskeligt farvand med voldson;“t fald- JVeiJ: fra de høie fjelde, Tinne. Tinnsjø har afløb i sydenden, hvorfra Tinne løber ud i et temmelig stærkt stryg, T9inno.SZfos. Sikre vandmassemaalinger har man ikke; I–I. Nysom har an- taget, at elven fører: lav sommervandstand . . Ved Alm. sommervandstand . . . Alm. Stor flom ..... . Største kjendte flom .... flom ..... . pr. sekund. 30.s 55.6 – 383.o – 50l.9 W– 803.o –- m.3 Til disse tal er at bemærke, at nedslagsdistriktets størrelse er 3496 km.“’?, og antages, som ovenfor, den mindst mulige vand- føring at være 2.4 liter pr. km.’ i nedslagsdistriktet, saa skulde den allerlaveste vandmængde kunne synke ned til 8.4 m.3 .pr. sekund (cfr. ovenfor side 97). Vandstandsobservationer i Tinnsjø er udført regelmæssig siden 1885 og viser i almindelige aar en forskjel i sjøen af 3–-4 m.
