VASDRAG. 103 nordlige del af Porsgrund bøier elven pludselig mod sydvest og følger her den mærkelige forrykning, som før (si(le 47) er omtalt, og denne retning fortsætter til mundingen. Den oprindelige ret- ning mod s.s.v. gjenfindes i Frier og nedenfor Brevikstrømmen, ogsaa i den egentlige La-ngesundsfjord. I det mellemste løb fra Skien til Porsgrund hviler elven sjelden paa fast fjeld; sengen ligger i post-glacialt ler, hvor elven ofte har foraarsaget udskjæringer, især før strømmen blev reguleret, og særlig paa elvens vestSide, hvor lerlagene har større mægtighed, og er overleiet af postg1aeial sand. Løv;enski()l(l beretter i sin be- skrivelse over Bratsberg amt om et hus, der i den første halvdel af det attende aarhundrede gik i elven Bo-rgPstadhol-men er vistnok langt tilbage i tiden opstaaet paa lignende maade, og i det nit- tende aarhundrede har flere mindre udSkjæringer fundet sted, sidst ved det store jordfald ved f(j(1r“)“i)egteigm. der i dage hindrede skibSfarten til Skien, og gjorde elven, Frier, ja havet over en strækning langs kysten gi-umset. – Skjønt Skienselven er seilbar lige til Skien –-– og ved hjælp af sluser meget længere for mindre skibe – er dog dette løb llem Skien og wÏEǪ–1;Sgml3íLm ikke fuldt udjævnet, det bestaar egentl1g “ række rolige basiner forenede med stride strømme Øverst ligger Skiens havn med en dybde indtil over 10 favne, derefter følger den smale og stride strøm ved Graaten. som dampskibene ikke altid formaar at passere. Derefter er roligt løb til den mindre fremtrædende strøm ved Borgesta(lholmen, derefter igjen roligt løb et stykke, og saa følger den til sine tider stride 13’k;jær- strøm ved Porsgrund færgested. Strøm opstaar paa sidstnævnte sted derved, at elven indsnevreS til omtrent fjerdedelen af sin bredde af en fjeldryg, der tilhører den oversi1uriske forn1ation, og som strækker sig vestover hen mod den før omtalte f0Î’l’–Vk1llflg, over hvilken elven strømmer med en dybde af omkring 2 fod, medens dybden i det smale Skibsløb paa veStsiden er omkring l0 faVne; i flomtiderne opstaar der over fjeldryggen et formeligt stryg. Det næste basin er elvemundingen Samt Frier, der igjen gjennem den stride BremÎkstrøÞm staar i forbindelse med den egentlige Langesundsfjord. Mellem de nævnte 4 basiner er niveau- forskjellen dog neppe synderlig betydelig, da sjøfisk ikke sjelden gaar langt op i e1ven. Saaledes forekommer flyndre, skrubben, ganske almindelig ved Skiens brygger; andre saltvandsfiske, f. eks. torsk og makrel, er fisket ved Graaten. Tidevandet mærkes helt op til Skiens brygge; dets høide er i stille veir omkring halvanden fod. I Skienselven, ogsaa ovenfor Graaten, er fisket baade sjøfisk og ferskvandsfisk som gjedde, tryte, sik o. s. v. Gjedden fore- kommer sjelden. Naar fossene er aabne, maa den mindre Salt- vandsfisk fortrække og dør tildels. Naa-r fossene er stængt, er
