Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/70

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

-HISTORIE. 65 fik Viken, altsaa rimeligvis ogsaa Vingulmark. Magnus døde imid- lertid snart, og Olaf blev konge over hele riget. Efter Olafs død 1098 blev riget atter delt mellem hans søn Magnus (Barfod) og en søn af den nysnævnte Magnus Haraldsøn ved navn Haakon. Den sidste fik blandt andet Raumarike, medens Magnus havde Viken. Haakon døde dog allerede det følgende aar, og Magnus blev hersker over det hele rige. C . Da kong Magnus var død, blev hans sønner Sigurd (Jorsala- farer), Eystein og Olaf konger, og da Olaf døde ung, styrede de to gjenlevende i fællesskab, dog saaledes, at Eystein væsentlig havde sine indtægter af Frostathingslagen, Søndmøre, Oplandene og Viken. Sigurd sine af den øvrige del af riget. Efterat Harald Gille 1136 var dræbt af Sigurd Slembedjakn, blev hans sønner Sigurd og Inge taget til konger. Imidlertid var Sigurd Slembedjakn draget til Nidaros og havde der taget ud af kloStret den afsatte og lemlæstede kong Magnus blinde, (Sigurd Jorsalafarers søn), og optraadte som hans forsvarer ihaab om der- ved at vinde tilhængere. Dette lykkedes ogsaa. Straks efter drog Sigurd Slembedjakn til Syderøerne for at skaffe mere hjælp, medens Magnus blinde drog igjennem Raumsdalen til Oplandene, hvor en stor mængde folk sluttede sig til ham. Ved rygtet herom samlede Thjostulf Aalesøn og de øvrige l1øvdinger, som befandt sig hos kong Inge iViken, en hær og drog mod kong Magnus, Som de traf im Minne‘iu Eidsvold Her stod der en blodig og haardiìakket kamp, hvorunder dog Magnus’s folk tilsidst blev slagne, uagtet overmagten var paa deres side. Magnus maatte flygte til Sverige. Under kampen skal Thjostulf hele tiden have baaret kong Inge, der var et barn, foran sig paa brystet i folderne af sin kappe. Følgen var, at gutten blev vanfør og pukkelrygget, medens det ene ben visnede, saa at han senerehen ikke kunde gaa paa det. Fra Sverige begav Magnus blinde sig til Danmark, hvor han fik Erik-Emune til at tage sig af hans sag. Denne drog med en flaade paa 240 skibe op til Norge. Han gjorde flere steder for- gjæves forsøg paa at lande; men endelig kom han til Oslo, hvor Thjostulf laa med en ringe styrke. Kongen lagde om aftenen ind til Hovedøen, og Thjostulf, der indsaa, at han var for svag til at gjøre modstand, drog med sine folk og St. Halvards skrin op til Raumarike. Da han forlod byen blev han forfulgt af danerne med kongens stavnbo Æskil i spidsen. Thjostulf sendte ham en pil, der rammede det eneste ubeskyttede sted paa hans Iegeme, nemlig struben, og dræbte ham. I løbet af natten lykkedes det Thjostulf at samle mange folk, Og han kom den næste dag tilbage med betydelige forsterkninger. Kong Erik fandt det ikke raadeligt at optage kampen; men forlod byen med sin flaade. Da han ogsaa andre steder mødte modstand, reiste han kort efter tilbage til Danmark med uforrettet sag. Da Haakon Sigurdssøn Herdabred var falden i slaget ved Sekken, Akershus amt. 5 C å-,ði‘Z f(ffvV “§“ɔ’)=‘V“‘ I