64 AKERSHUS Anm. Denne, der nylig havde sluttet fred med kong Svein, besluttede derfor at skille sig af med ham, og da vintren nærmede Sig, samlede han i Konghelle alle de lette skibe. han kunde faa fat i, i alt 60, bemandede dem med et udsøgt mandskab, roede op over Gøta- elven, trak skibene over land forbi fossen og kom saaledes op i Venern. Her satte han straks over til østsiden. da han vidste, at Haakon laa her med en hær af gauter. Harald lod en del af sine mænd blive tilbage for at passe skibene, medens han selv drog gjennem en skog og nogle myrer, indtil han traf jarlen. I den kamp, som nu udSpandt Sig, blev gauterne drevne paa flugten. Haakon selv forsvarede Sig længe med en udvalgt skare af mænd, der havde fulgt ham hjemmefra, men tilsidst maatte ogsaa han vende ryggen. Blandt andet bytte, som faldt i nordmændenes hænder, var ogsaa Magnus den godes banner, som Haakon havde arvet, da han blev gift med Ragnhi1d. I Haralds hær troede man, at Haakon var falden, men idet man paa ti1bageveien gjennem skogen kom til et sted, hvor stien var saa sma1, at kun en kunde gaa ad gangen, kom pludselig en mand løbende tvert over stien, gjennemborede den mand, der bar merket, med et spyd og greb selv med den anden haand merket og forsvandt atter inde i skogen. Da man meldte kongen dette, svarte han: „Saa er jarlen endnu i1ive, skaf mig min brynje! Jeg kjender,“ tilføiede han videre, „min frændkone Ragnhilds sind for godt til ikke at kunne Skjønne, det ei vilde være let for Haakon at komme over hendes sengestok, hvis han havde mistet merket.“ Umidde1bart efter indtraf der en sterk frost paa Venern, saa at nordmændene maatte bryde vaag for at faa skibene tilbage igjen. Medens de holdt paa med dette arbeide, maatte de gjøre hyppige Streiftog i land for at skaffe sig Slagt. Paa disse tog blev de stadig foruroligede af Haakons mænd og tabte hver gang flere folk. De kom dog lykkelig hjem med skibene. Haakon forsøgte ikke oftere noget angreb paa Norge, men han vedblev at nyde stor anseelse i Gautland og Danmark, hvor hans æt vedblev at blomstre i lang tid. Af hans æt var den danske konge Erik Lam. Da Harald havde vendt tilbage efter toget til Gaut1and, straf- fede han raumerne og de øvrige oplændinger haardt for deres ulydighed. Han drog med en stor hær op til Raumarike, hvor raumerne i begyndelsen forsøgte at gjøre modstand, men snart blev kuede. Harald lod nogle af bønderne lem1æste, andre dræbe, atter andre fratog han al deres eiendom, og forresten herjede og brændte han overalt. „Ilden lærte nok bønderne 1ydighed“, siger Skalden Thjodolf. Da kong Harald var falden ved Standfordbridge 1066, deltes riget mellem hans Sønner Olaf (Kyrre) og Magnus. Magnus fik blandt andet Oplandene, altsaa ogsaa Raumarike, medens Olaf
