c 62 AKERSHUS Anm. a Ragnhild tilegte; men da hun var blevet voksen, negtede hun at egte en mand, der ikke i det mindste var jarl. Haakon Ivarssøn forlangte derfor, at kongen skulde gjøre ham til jarl; men dette negtede Harald, fordi Orm jarl endnu levede, og han vilde ikke have mere end én jarl i riget. Haakon drog da til kong Svein i Danmark, og denne satte ham til landevernsmand mod vender, kurer og andre vikinger, der herjede paa Danmark. Han laa som saadan ude paa søen baade sommer og vinter. Før slaget Ved Nisaa sluttede han sig dog atter til kong Harald og var blandt dem, der raadede Harald til at optage kampen, tiltrods for danernes overmagt. „Danerne,“ sagde han, „pleier vel at være hidsige i førStningen, men desto snarere løier de af, naar de faar en varm modtagelse. Jeg har ofte tilforn seiret over en stor overmagt, og saaledes haaber jeg, at det ogsaa nu skal gaa, derfor stemmer jeg for kamp; men beder kun, at jeg maa have mine skibe løse uden at binde dem i tengslerne.“ Ogsaa en stor mængde af danernes skibe var løse. Mod disse rettede Haakon Ivarssøn sit angreb. De veg tilbage, eftersom han nærmede sig; men han forfulgte dem, ryddede det ene efter det andet og drev de andre paa flugten. Imidlertid kom der melding om, at der var stort mandfald paa nordmændenes anden fløi, Haakon ilede da did og angreb med saadan kraft, at danerne tog flugten. Haakon Ivarssøn holdt saaledes paa hele natten og kom tilhjælp der, hvor det mest trængtes, og hvor han angreb, kunde intet modStaa ham. Da slaget var endt, lyder det videre, kom der en høi mand i en sid hat roende hen til Haakon Ivarssøn i en baad. Haakon Ivarssøn stod just i forrummet af sit skib og hjalp til at forbinde en af sine mænd. Han vendte sig mod manden i baaden og spurgte om hans navn. „Jeg heder Vanraad“ (den som er i nød), svarte han, „og ønskede gjerne at tale med dig.“ Haakon bøiede sig frem- over relingen til ham. Da sagde han: „Jeg vil gjerne modtage livet af dig, hvis du vil skjænke mig det.“ Haakon gjenkjendte kong Svein, men uden at lade sig merke med noget, kaldte han to af sine paalideligste mænd til sig og bød dem at bringe Vanraad sikkert iland. „Han har nemlig;“ sagde han, „forhen gjort mig mange gode tjenester.“ Han gav dem videre anvisning’ paa, hvor- ledes de skulde hjælpe Vanraad til at komme videre, naar de havde roet ham iland. Det lykkedes ogsaa Svein at undkomme ved Haakons hjælp. Paa grund af Haakons bedrifter i slaget ved Nisaa, erhvervede han en berømmelse, som vakte kong Haralds misundelse. Ikke desto mindre tilbød han ham paany Ragnhilds haand og opmun- trede hende til at tage ham, idet han lovede, at han skulde ophøie ham til jarl, eftersom Orm jarl nu var død. Paa denne betingelse kom giftermaalet istand, og brylluppet stod om ju1en hos kongen selv; men da kongen skulde opfylde sit.løfte, fandt han paaskud til at unddrage sig.
