Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/66

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

HISToBIF.. 61 Raumarike og Vingulmark paa kong Sveins part; han gav dog disse distrikter i forlehning til Erik jarl. Samtidig har der dog regjeret flere fylkeskonger paa Oplandene. Da Olaf Haraldssøn (den hellige) kom til Norge, var der saaledes en konge paa Rauma- rike, som ligeledes herskede paa Toten og i Hadeland. Kong Olaf fik megen tilslutning paa Oplandene, da han kom til Norge. Blandt andre sluttede der sig mange folk fra Rauma- rike –til ham. Med den hær, han saaledes havde Samlet, slog han den daværende hersker over Norge, Erik jarls broder Svein, ved Nesje (den vestligste spids af Brunlanes) og blev nu konge over hele Norge. Som saadan lod han sig det være magtpaaliggende at indføre kristendommen i hele Norge.– Det var den gang daarlig bevendt med denne paa Raumarike og Vingulmark. Efterat have kristnet Vingulmark og ansat prester der, drog han med en hær paa 36O mand op til Raumarike og begyndte ogsaa at kristne denne lands- del paa samme voldsomme maade, som han havde kristnet Vingul- mark. Da indbyggerne klagede til fylkeskongen iRaumarike over Olafs fremfærd, drog denne op til Hedemarken og holdt sammen med de øvrige Oplandskonger et møde, hvor man blev enige om, at gjøre opstand mod kong Olaf. Lendermændene og andre mæg- tige mænd, som blev tilkaldt. var ogsaa enige heri, undtagen Olafs ven Ketil Kalf paa Ringenes paa Hedemarken. Denne rodde om natten ud til Minne, hvor han traf kong Olaf og meddelte ham, hvad der var igjære. Olaf samlede da Skyndsomst sine mænd og over- rumplede og fangede de oplandske konger paa Hedemarken. Kongen af Raumarike maatte forlade landet og love, at han aldrig skulde komme tilbage. Med kristendommen var det dog fremdeles smaat bevendt, og da kong Olaf nogen tid efter atter agtede Sig op fra Oslo til Raumarike -for at rette paa folkets troesskikke, væbnede indbyggerne sig for at gjøre modstand. Hans forrige besøg, sagde de, Skulde de aldrig glemme, og det skulde være sidste gang, han var kommet der. Ved Ei-t-sgnd, 4 km. nordvest for Lillestrømmen, stødte bønderne sammen med kong Olaf, men de blev Slagne og maatte falde tilføie. Fra Raumarike drog Olaf . op til Solør, men vendte efterat have kristnet denne provins tilbage til Raumarike, hvor han stev- nede et talrigt thing paa Eidsvold, hvor Eid sivathinget pleiede at holdes. Her bestemte han, at Eidsivaloven skulde gjælde i alle 0plandenes fylker. I slaget ved Stiklestad Stod, blandt andre, oplændingerne og saaledes rimeligvis –ogsaa mange raumarikinger om kong Olafs eget merke. En af de mest anseede mænd i Harald Haardraades tid, Haa- kon IY3;IJ§–SLØH, en søn af Ivar Hvite, der var en dattersøn af Haakon “Î1“adejarl, havde sit hjem paa Raumarike I sin ungdom havde han sammen med de irske nordmænd herjet i England-. Senerehen havde han faaet et slags løfte af Harald om at faa Magnus den godes datter