1)BøBAK BY. 327 nemsnitlig paa det nærmeste 5000 kommercelæSter. I 1817, da den var størst, udgjorde den endog 7–848 kommercelæster, hvoraf 5726 læster i 107 ladninger gik til Hol1and. Samtidig var handels- flaaden – fraseet en del jagter – gaaet ned til 6 skibe paa til- sammen 250 kommercelæster. Tilbagegangen skrev sig væsentlig fra den omstændighed, at Drøbak ikrigsaarene 1808 og følgende -aar ved opbringelse tabte ikke mindre end 14 skibe paa 848 læsters drægtighed. . – i . - I tyve- og trediveaarene –vekslede udførselen mellem 3900 og 535O læster aar]ig. Mesteparten af trælasten gik fremdelestil Holland. I slutningen af dette; tidsrum gik der dog ogsaa en betydelig mængde trælast til Storbritanien. I 1839 var Drøbaks flaade gaaet op til 13 skibe paa 653 komme1?celæster. I 1827 var der i Drøbak 12 kjøbmænd og grosserere, 22 marketentere og 16 skipperborgere.. “ – I 1855 havde.““ Drøbak tolddistrikt 60 skibe’? paa 376O kom- mercelæsters drægtighed. I 1865 var antallet af hjemmehørende skibe i udenrigsk fart .21 paa henved 4000 kommercelæsters dræg- tighed. Fra midten af aarhundredet var dog trælasthandelen begyndt at gaa tilbage, derimod begyndte isudførse1en da at tage opsving. Tilbagegangen ’i.trælasthandelen er vedblevet. Ishandelen gik en lang tide frem, men i de sidste 20 aar er den gaaet ti1bageZ. Tidligere, da adgangen til Kristiania havn ikke stadig holdtes aaben om vinteren, spillede Drøbak ogsaa en stor rolle som losse- plads for Kristiania. Varerne lossedes i Drøbak, naar fjorden indenfor var tilfrossen, og kjørtes Saa til Bundefjorden og derfra videre over isen til Kristiania. Kun i kolde vintre hænder det nemlig, at fjorden udenfor Drøbak fryser. Straks nord for Drøbak mellem Kaholmen og Haaøen“var der tidligere ogsaa vinteroplagssted for skibe, der hørte hjemme i Kristiania. Man foretrak at lade skibene ligge her fremfor i Kri- Stiania, da de i saa fald kunde komme tidligere i fart om vaaren. De mest formaaende handelsfamilier i Drøbak i dette aar- hundrede har været familierne Ring og Parr. Familien Parr stam- mer fra England. Familien Ring oprindelig fra Danmark. ’åÞ Hvor mange af disse der hører hjemme i Drøbak by kan ikke sees
Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/332
Utseende