326 AKERSHUS Anm. I 1895 var udførselsgjenstandene: Is for ...... “ . . . 146 500 kr. Spirer, pitprops m. v. for . . 34 0O0 „ Bly for ........ 13 000 „ ’ Derimod er der i 1895 ikke udføt rnoget nævneværdigt kvan- tum hø fra Drøbak. IndførseIen androg i femaaret 1891–95 til en værdi af gjennemsnitlig 125 000 kr. aarlig. I 1895 androg den til lidt over 103 000 kr. –. 1 Drøbak havde oprindelig Storthi11gSrepræSentanter sammen med Akershus amt. Fra og med 1845, da Drøbak var bleven kjøbstad, valgte den sammen med Moss. I denne periode har følgende repræsentanter været fra Drøbak: Byfoged og poStmester Peder Christian Hjorthøy, der som suppleant fungerede for kjøbmand T. Petersen i 1872–73. Han var født i Mo i Telemarken. 0vertoldbetjent Ole Theodor Harboe He1lieSen, der repræsenterede Moss og Drøbak in 1880–82 og paa det overordent- lige Storthing i 1882, hvorhos han fra 1ste februar 1890 til 18de marts 1891 mødte som suppleant for Thorne, der udnævntes til stats- raad i 1889 og fratraadte stillingen i 1891. HellieSen var født i Bodø. Byfoged David Faye-Hansen, der mødte som suppleant for konsul Reinert i 1893 fra 15de mai og i 1894 fra 17de april. Historia Husvik (Hauksvik), der liger paa nordsiden af Drøbak, om- tales allerede i Haakon Haakonssøns tid som et meget besøgt sted. Det nuværende Drøbak var en handelsplads, før Kristiania anlagdes, og i første halvdel af det 17de aarhundrede var det alle- rede en vigtig ladeplads for trælast under toldstedet Sand iHurum. I sidste halvdel af det 18de og begyndelsen af det 19de aarhun- drede boede her den formuende familie ()arlsen. Pram anføreri sin reise i Norge 1804–6, at kjøbmand Oarlsen i Drøbak den gang eiede den for hin tid storartede formue 4O0 000 rd1r. I 1839 blev der fra et par af stedets handlende indgivet et andragende til Storthinget om, at Drøbak maatte faa kjøbstads- rettigheder. Andragendet blev dog ikke behandlet denne gang, men i 1842 erholdt Stedet kjøbstadsprivilegier. Indtil den tid havde Drøbak borgere hørt under Kristiania magistrat. TrælaSthandelen var tidligere Drøbaks vigtigste næringsvei. I aarene 1804–6 udskibedes der gjennemsnitlig 4700 å 480O læster. W Af dette kvantum gik 400 å 500 læster til Danmark. Resten væsentlig til Holland og for en mindre del til England. Samtidig var antallet af skibe, hjemme- hørende i Drøbak, 2Ö paa tilsammen 1819 kommercelæSter. Der boede den gang paa Stedet 5 kjøbmænd, 3 høkere, 6 andre bor- gere og 19 skippere. I 1815 til 1818 udgjorde udførselen gjen-
