Drøbak by. (Udentvivl oprindelig Drj‘ágbakki, den drøie bakke). Drøbak ligger paa Vennebekstrands, Drøbakstrands og Hus- vikengs grunde paa en ganske smal kystrand langs østsiden af Kristianiafjorden under bratte bakker og steile aaser. Byen bestaar af en meget langstrakt og bugtet gade og enkelte ganske korte =baggader og tværgader. Byen er i sit midtparti for det meste bebygget med toetages og i udkanterne med enetages træhuse. WBebyggelsen er i den sydlige del af byen noksaa sam1et,iden nordlige er den derimod meget spredt, med enkelte større gaarde -omgivet af store og smukke haver. Gaderne er uden fortouge og uden brolægning. Byen er oplyst af oljelygter, og den har vand- verk og brandvæsen. Vandverket er kommet istand væsentlig ved bidrag fra brændevinssamlaget og Follo sparebank. Drøbak har egen byfoged, der tillige er po1itimester Og magistrat. Han er ogsaa magistrat i Hvitstein, Hølen og Son. Byen danner ét Sogn og udgjør sammen med Frogn ét preste- gjæld. Drøbak er hovedsognet. Indbygerantallet udgjør 2207. Byens kirke er en tømmerkirke med 40O siddepladse, indviet i 1776. Den blev bekostet af byens rigeste mand i hin tid, kiøb- mand Carlsen. I nærheden ligger i umiddelbar forbindelse med kirkegaarden en park med store og smukke trær. I Drøbak findes en biologisk station bestemt til at studere dyre]ivet i Kristianiafj orden. Byen har 1niddelsskole. LeVeVei. Af byens mandlige befolkning er 15 sysselsat med fabrikdrift, .15 med smaaindustri, 103 med haandverksdriftɔ 5 med isdrift m. v. og 71 med handel og pengeomsætning. Af disse sidste er 12 selvstændige handelsmænd og 4 agenter. Af fiskere er der 24 og af sjøfolk 150. Af sjøfolkene er 29 skippere- Af rentenister, kapitalister og godseiere er der ti og af fattigIem- mer m. v. 11.
