’ FROGN HERBE1). 323 virkningsomraade. Angivelsen af fartøietS plads overføres til hoved- stationen fra to sidestationer, hvor man med sigtekikkerter følger fartøiet under dets bevæge1ser. Paa det sydlige af Haaøen ligger i en betydelig høide over vandet et kastebatteri bestykket med 4 haubitser. Disse haubitser vendes opad i skraa retning. Kuglen naar i tilfælde, at haubitsen indtager en vinkel paa 450, en hø-ide, der overstiger Norges høieste top Galdhøpiggen. Projektilet er da henved 1 minut i 1uften. Det er meningen fra dette batteri at ramme skibenes dæk. Svære pro- jektiler, der fra denne høide styrter ned paa et skibsdæk, vil gaa tvertigjennem hele skibet. Foruden de her nævnte batterier findes der ogsaa paa toppen af Haaøen, paa Kaholmen og paa fastlandet batterier, dels med hurtigskydende, dels med panserbrydende kanoner. For det tilfælde, at angrebet sker om natten, har man elek- triske lyskastere, der kan sende straalebundter nedover fjorden, og hvorved man –kan opdage de fiendt1ige skibe saa langt ude, som skytset rækken Lyset er endnu ved Filtvet og Hvitstein saa sterkt, at man ved dets hjælp kan læse almindelig tryk. I 1895 blev der foretaget en feltmanøver under den forud- Sætning, at en fiendtlig flaade vilde forsøge at forcere indløbet til Kristiania samtidig ymed, at der kastedes tropper iland paa det sydlige af Hurum1andet og det ligeoverfor liggende Fol1o. Da man manglede et tilstrækkeligt antal større krigsskibe, blev de angribende skibe for største delen markeret med kanonbaade. For at spare de panserbrydende kanoner, blev disse markeret med andre kanoner af mindre kaliber. Angrebet foretoges efter mør- kets indbrud under anvendelse af de elektriske lyskastere. Over- ledelsen kom til det resu1tat, at det ikke var lykkedes eskadren at forcere gjennemgangen, men at angrebet var tilbageslaaet. Allerede i 1814 laa der et batteri paa Kaholmen, et paa det ligeoverfor liggende Husvik og et paa Hurumlandet. De nuværende befæs“tninger blev paabegyndt i firtiaarene og er senere jevnlig bleven udvidet og forandret, eftersom angrebs- og forsvarsmidler er blevet modificeret. I 1891 begyndte man at arbeide efter den senest opgjorte befæstningsplan. Planen er endnu ikke i sin helhed gjennemført Fornlevninger. I Frogn herred er der gjort følgende antal af oldfund: Fra stenalderen ..... 10 u „ broncealderen .... O „ ældre jernalder . . . 1 „ yngre do. . . . 3– Paa Frogn fandtes i 1842 et stykke af en bøileformet guld- spænde- fra ældre jerna1der.
