1 Aas HERRED. 305 klasse. Prisen, 4 rdlr. for nattelogi (rimeligvis iberegnet frokost og aften), forekom ham, siger han, i forhold til betalingen paa andre steder, ringe. I Aas sogn. (Skreves i middelalderen Ass sökn. Betydningen ligefrem aas). Aas kirke er en teglkirke med 500 siddep1adse, opførti 1867. Den ældste kirke; der var viet til Maria, var en stenkirke, opført i det 13de aarhundrede og nedrevet i 1864. Koraabningen havde kapitællister og sideSøiler af huggen granit. En del stene med udhuggede forsiringer, som fandtes i koret paa den ældre kirke, er nu indmuret i porterne til den nuværende kirkes gravkor. I Aas var Narve Mathiassøn prest i Haakon Magnussøns tid. Han stod i forbindelse med landets fornemste slegten “ Paa jordet øst for den vei, der gaar forbi kirken, er der et gravfelt. Gaarde fra nordoSt rundt Aarungen mod nordvest Sju1erud med Dylterud. Skyld 34.s6. Største brug 27.2ä, prestegaard. p Kjø1stad. østre, vestre og nordre. Skyld 55.41. Største brug 32.32. A . Nord for vestre Kjølstad og syd for –nedennævnte Askjum fandtes der 1 1872 og findes rimeligvis endnu rækker af gravhauge. – Holstad, øStre. Skyld 56.91. Største –brug 41.9o. Askjum. Skyld 43.8o. Største brug 41–86. Norderaas. Skyld 26.å9. Største brug 26.a4. Her er et gravfelt. Paa gaarden Kinn ved Aarungen. et par km. vest for Norderaas, er fjeldet sønder-sprengt, saa der dannes en liden hule 1O a 12 m. dyb, men med en ganske sneVer indgang, saa at en voksen mand knapt kan slippe ind. Torderud. Skyld 28.v9, ét brug. Rustad. Skyld 39.19, ét brug. Aas med Vol1ebæk. Skyld 102.44, ét brug, omfatter Aas landbrugsskole. V Aas høiere 1andbrugssko1e. §Aa.sä-lam dbpr„e ’ Det er den eneste høiere 1andbrugSskole i Norge. Skolen. der bestaar af tre store hovedbygninger og en mængde Store udhuse foruden mindre byg- ninger, er delt i tre afdelinger, en lavere, der er beregnet paa at kunne give undervisning til 3O elever, en høiere med et omtrent ligesaa stort eller et lidt større antal elever, og en havebrugsafde- ling. Eleverne bor paa landbrugsskolen. LærerperSona1et bestaar af en direktør, der tillige leder elevernes praktiske undervisning, en landbrugs1ærer, en agrikulturkemiker, en veterinær1ærer, en lærer i bogholderi, en lærer i havedyrkning – han er ligeledes gartner ved landbrugsskolens betydelige haveanlæg –, en lærer i skog- brug, en lærer i botanik og en ekstralærer i landbrugsret. Man gjorde i Sin tid temmelig udstrakte forsøg med ayrShirekvæg og telemarkskvæg paa landbrugSskolen, Som andre steder i amtet. Akershus amt. “– 20 7ú3?JI(111(‘ G
