304 AKER.SHUS AmW. 15) Fra vei 2 gaar der i nærheden af gaarden Askjum syd- over en bygdevei, der støder Sammen med nedennævnte vei 16 en halv km. øst for Aas jernbaneStation. 16) Fra Aas jernbanestation gaar der en bygdevei til grænsen af Kraakstad, hvor den fortsætter som vei 15 under dette herred. 17) Fra forrige vei gaar der en km. øst for Aas jernbane- Station af en bygdevei forbi Kroer kirke til grænSen af Hobøl; hvorpaa den fortsætter gjennem Smaalenene. 18) Fra grænSen af Kraakstad gaar deritilslutning til vei 13 under dette herred en bygdevei til grænsen af Vestby, hvor den fortsætter som vei 14 under dette herred. 19) Fra vei 17 gaar der ved gaarden Gulli af en bygdevei sydover til Bjørnestadpladsen. 20) Fra vei 17 gaar der ved gaarden Revaug af en bygde- vei, der støder sammen med vei 18 ved gaarden Rød. 21) Fra vei 4 gaar der nordover en bygdevei til grænsen af Frogn, hvor den fortsætter som vei 6 under dette herred. Merkelige gaarde og steder. Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største brug har en skyld af 20 mark eller mere. I Nordby sogn. (Skreves i middelalderen ZVorðbjár sökn af ZVorðbýr, d. e. Nordgaarden). Nordby kirke er en tømmerkirke med 200 Siddepladse, op- ført i 1827. Døbefonten er af messing og bærer aarstallet 1684. Den oprindelige kirke, der var viet til Margarete, var opført før 1358. NedrivelseStiden kjendes ikke. Gaarde fra nord mod Syd. Nøstvet. Skyld 8ð-27, ét brug, eies af M.s da H. Ingier. ASkehaug. Skyld 40.3s. Største brug 26.96. Nordby, vestre, østre og nordre. Skyld 67.å2. Største brug 26.1.=;. I nærheden ligger 2 gravhauge. Paa veien mellem Nordby og Ris er der ogsaa mange gravhauge. Kirkerud. Skyld 16.49, ét brug. A Gaarden tilhørte i dette aarhundrede premierløitnant Jørgen Broch- mann, der døde her i 1841. S1:1sjc1–c1ct. Skyld 49.VV. ’s1;ø11Stc brug sä.80. Her er et stort gravfelt, hvor Schøning i 1775 i skogen og udmarken saa mange gravhauge tildels bevoksede med gamle eke. En del af haugene skal endnu findes. Det samme skal være tilfældet paa de nærliggende gaarde Sundby og Melleby. . Tyskeren O. G. Kiittner, der gjorde en reise gjennem det østlige Norge 1 1798, og som tog ind paa Skisjordet, der var station, omtaler med stor beundring den elegance i Serveringen, som her traadte ham imøde, og som han ellers ikke havde fundet uden i enkelte engelske gjæstgiverier af første
