272 AKERSHUS .1m‘r. østre Akers ni-estegjæId. Topogr-afi. Det nordligste parti af østre Aker bestaar af en bred da1, der trænger op fra Kristiania i nordostJig retning mellem middels- høie aaser. I sit øverste parti fører dalen over til Skedsmo, hvor- fra den kun er skilt ved nogle smaa skogbevoksede bergknauser. Dalen, der stiger sterkt, har slettekarakter nord og øst for østre Akers kirke, men er forøvrigt- temmelig kuperet, navnlig hvor Lo- elven snor sig frem mellem tildels høie lerbakker. Landskabet er veldyrket, men det er ikke saaledes oversaaet med løvrige høie og koller som vestre Aker og frembyder derfor ikke en saa rig afveksling. Derimod er udsigterne videre og friere. Man faar et mere samlet overblik over Kristiania og de smukke vi11aer og 1andsteder vest for byen, over fjordens indre basin og de smukt formede aaser i vestre Aker, Bærum og Asker. Det sydlige parti af østre Aker er omtrent af samme natur som de tilgrænsende dele af Follo. Gaardene ligger for det meste paa et høideplateau, der falder af mod fjorden med bratte, skog- bevoksede skrænter. Høideplateauet, hvis østligste parti gaar over i det store fjeldparti mellem Aker, Skedsmo, Fet og Enebak, er gjennemsat af langstrakte, lave naaleskogbevoksede aaser, der skiller gaarde og grænder fra hverandre og for det meste har retning fra nord mod syd. Den største samlede bebygge1se ligger omkring Østensjøvand, der er omgivet af jevntskraanende, dyrkede marker. Skrænterne mod Bundefjorden er paa lange strækninger som oversaaet med 1andsteder, hvorfra man har en glimrende udsigt over Bundefjorden med sine skogbevoksede sider, over Kristiania- fjordens indre parti med alle sine øer, over vestre Aker, Bærum, Asker og N esodlandet. Sydligst i herredet trænger Ljabruelvens dalføre op i syd- ost1ig retning. Det er en trang dal med en spredt bebyggelSe. I sit nederste parti er dalen nærmest at anse som en kløft, hvor elven skummer frem i stryk og fosse mellem løvrige klipper. Ved gaarden Stensrud er fjeldet nord for dalen nøgent og goldt efter en stor skogbrand, der herjede her i 1891. Hovedøen er en frodig ø med grønne enge og løvrige lunde mellem kol1er og klipper. Flere af de øvrige øer er ligesom halvøen Bækkelaget over- saaet med smukke landsteder. Hvor dette ikke er tilfældet er øerne, der er k1ipperige, enten nøgne og golde eller dækkede med naaleskog og busker. Fra de gunstigere beliggende af dem er der glimrende udsigter over byen og dens omgivelser og fjorden. -Høidef0rh0Id. Af høidemaa1 hidsættes følgende: Fra nord mod syd. Rævlikollen ........... 389 m.
