Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/276

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

AKER HERB.E1). 271 skoge paa Bygdø udgjør 1 km.2 Rundt hovedbygningen og nord- over til Frognerkilen er der smukke parkanlæg. I denne park ligger paa en Odde ved Frognerkilen slottet 0scarshal, en tretages stenbygning med et firkantet taarn. I slottet findes værdifulde maler-ier, statuetter og andre kunstverker. Blandt kunstverkerne kan fremhæves Tidemands række af billeder: „Norsk bondeliv“, fire malerier fra Sognefjorden af Gude, landskabsmalerier af Frich, Michelsens Zinkstatuetter af gamle norske konger og Borchs marmorfriser, fremstillende optrin af Frithjofs saga. Fra det fiade tag paa taarnet har man en glimrende udsigt over Kristiania og Kristianiadalen. I nærheden af hovedgaarden ligger en samling af gamle norske bygninger, der i sin tid er erhvervede og gjenreiste her af kong 0scar den 2den. Bygningerne bestaar af en bondestue, Hovestuen fra Lilleherred i Telemarken, bygget i 1738 og skjænket hans majestæt af Ole Hove, Gols gamle stavekirke, der skriver sig fra omkring aar 1200, en røgstue fra Kjelleberg i ValleiSætersda1en, et loft fra Rolstad i Gudbrandsdalen, rimeligvis fra det 14de aarhundrede, og et stabur fra Berdal i Vinje i Telemarken. Lige- ledes findes her et landbrugsmuseum, bygget af det kgl. selskab for Norges vel i 1895. Paa Dronningbjerget paa halvøens nordlige side staar et bryst- billede af grev Herman Wedel-Jarlsberg, reist af kong Carl Johan, og i kongeskogen paa halvøens sydvestlige side staar en jern- støtte af prins Christian August, reisti 1814 af Christian Frederik. Syd for kongsgaarden ligger Bygdø kap el, en bindingsverks- kirke med“250 å 300 siddepladse, opført i 1876. Bygdø blev i 1804 af kong Haakon den 5te Magnussøn skjænket til dron- ning Eufemia. I 1352 blev Bygdø foræret til Hovedøens kloster af hertuginde Ingeborg, Haakon den 5tes datter og Magnus Erikssøns moder. ’Y,ed...1:efǫJ:matio- en tilfa dt Bygdø kronen, blev du-nJler1“agtn1a.dɔegaa.1:d.e12.. lW.ORlɔ, hvorefter den §k navnet Lad egaardsøen, og blev for størstedelen brug t1l udhavn for ladegaardens kreaturer. Kristian den 4de holdt vildt.li)aa ygdøfigå gik paa jagt her. Da ladegaarden blev solgt 1 1729, fulgte 1 ke Ladega søen med, men forbeholdtes kronen og bengtedes som avlsgaard, dels for stat- holderne, dels for stiftamtmændene i istiania. Hovedgaarden var deres sædvanlige sommeropholdssted. Det nuværende vaanings us blev opført af statholderen g)rev RantZau mellem 178l og 39. Fæhus, lader og stalde var bleven gjenop ygget af hans forgjænger, statholder Ditlev Vibe, a »folkenec tidligere »med stor livsfare havde maattet 1gaa i.laderne(. I 1749 holdt stift- amtmand Rapye en fest paa Bygdø for redr1k den 5te. Da statholderen grev RantZau “ratraadte i 1739, fandtes der 1 haven gaa Bfygdø kongsgaard (i drivhus?) vinranker, ferskener og aprikoser. Fra 1 75 a blev flere parter af halvøen skilt ud fra hovedgaarden og bebygget som landsteder. Den tiloversblevne, staten tilhørende del af eiendommen, blev 1 1887 solgt af Staten ved auktion og kjøbt af kong Carl Johan for omtrent 64000 kr. Kong Carl den 15de solgte atter i l863 eiendommen til staten for 820000 kr. Dens væ;di fyað- da 1åget sved opførelsen af 0scarshal. Dette slot er bygget i 1847–5 a scar en ørste. Navng: Lådegaardsøen blev for faa aar siden ombyttet med det oprinde- li e navn yg ø. g I nærheden,– ved Bygdø jernbanestation, bor der 414 mennesker.