18 AKERSHUS AMT. “– Resten af den faste fjeldgrund i amtet; indtages af grund- fjeldet, der paa strækningen mellem HurdalSvand, Mjøsen, Vor- men, Glommen og Øi,eren for en væsentlig del er dækket af sand og ler, dannende den saakaldte Romeriksslette. I. Grundfi e1det. Grundfjeldet (ɔ: de ældste kjendte dele af jordSkorpen) bestaar for størstedelen af saakaldte krystallinske skifere (so1n gneis, glimmerskifer, hornblendeskifer o. S. v.); desuden optræder mange- steds ogsaa i grundfjeldet masseformige eruptivbergarter (Som granit, gammel granit, gneisgranit og visse gabbrobergarter). Alle disse bergarter er i almindelighed haarde og noget skifrige; de forvitrer vanskelig og giver derfor oftest tarveligt jordsmon for planteveksten. En stor del af grundfjeldsterra-iJ1et der, hvor det ikke er dækket af sand og 1er, er kun skikket som skogbund. Inden dette grundfjeld er den mest udbredte bergart en graa, glimmerrig gueis (graa gneis, eks. Kongsveien, Ekeberg), meget ofte granatførende (granatg“neis), med overgang til granat- glimmerskiferff“ (eks. Sarabraaten). Af andre bergarter igrund- fjeldet kan nævnes: glimmerskifer (paa Nesoddens spids) videre sort hornblendeskifer og granathornblendeskifer (f. eks. lige ved Nordstrands jernbanestation) sammen hermed ogsaa ofte mørke masser af tæt, grønsort hornblendesten (amfibolit). Fleresteds optræder ogsaa temmelig store felter af stribet til skifrig granit (gneisgranit), spredt næsten over hele grund- fjeldet inden amtet; se herom de geologiske rektangelkarter. Desuden findes paa adskillige steder en seig, mørk og for- holdsvis tung. masseformet bergart, saakaldet gabbro; denne dan- ner i regelen smaa kolleformige fjeld (gabbrokupper, ofte ledsaget af nikkelertser). Som eksempel kan nævnes Høgaasen, Bar1ind- aasen og Ramstadslottet vest for Øierens nordeude, LisæterkoHen lidt længere mod sydvest, videre’Rødnibben, øst for Minne jern- banestation. Disse kupper hæver sig over det omliggende grund- fjeldsterrain, flere af dem til over 4O0 meter over havet. Grundfjeldet danner (se kartSkissen) den faste fjeldbund i amtet; øst for en linje fra sydenden af Mjøsen (Byrud ved Minne) til sydenden af Hurdalsvandet, herfra til trakten øst for Hakedalens og Nittedalens kirker, videre til Grorud, Ekeberg, Nesodden og ud Kristianiafjorden; øerne i Bundefjorden og KriStianiafjordens indre del bestaar dog af silurformationen. – Grundfjeldet bygger Saa- ledes fjeldgrunden i“ prestegjældene Vestby, Kraakstad, Aas, Frogn, Nesodden, Skedsmo, Sørum. Fet, Enebak, Urskog, Høland, Nes, Ullensaker og Gjerdrum; videre dele af Aker (Ekebergshøiden), Nittedal, Nannestad og Eidsvold. Saaledes udgjøres omtrent de tre ’ Granaten danner i disse bergarter røde tyter af en nøds til en .valnøds størrelse, som stikker frem paa forvitret overflade; den er alt1d saa - opblandet med andre mineraler, at den er værdiløs.
