xI.mA. 17 der passerer søndenfor eller over amtet. Nedbørvinden bliver Nord- ost-–Sydost, og de nedbørrige vinde støder mod Nordmarkens høi- der, tvinges tilveirs, afkjøler sig og faar sine vanddampe udskilte til nedbør. Disse samvirkende aarsager er det som gjør Nordmarken til stedet for Østlandets nedbør-maksimum. n Den følgende tabe1 giver antal dage med tordenveir. Eidsvold Aabogen. Hole. Kristiania. Aas. Januar ..... O O O O O Februar .... O O O O O Marts ..... O O O O O April . . . . Ij;5 O O.2 O.1 O.2 – Mai .... . . 1.o 1.o 1.4 1.o 1.o Juni ...... 2.2 8.0 J 8.3 2.2 O.9 Juli ...... 3.2 2.v 8.8 3.–I 1.v August ..... 1.5 1.s 1.o 2.4 1 å September . . O.4 O.v O.–Z O.6 O.5 Oktober .... O O.2 O O.1 O.4 November . . IZ25 O O O.1 O.2 December . . . IZ2ä O N O O O Aar ....... 8.4 10.o 1O.4 1O.2 – 6.4 En anden Statistik for hele amtet, efter observationer fra et større antal stationer, giver som antal tordenveir pr. station. Januar februar marts april mai – juni O O O O.oa O.9o 2.1s juli august september Oktober november december aar 3.oo “ 2.ov O.4s O.oå 0.o0 O.o1 8.T1 Tordenveirene er hyppigst i sommermaanederne. Vintertorden- veir er yderst sjeldne. Den indre del af Kristianiafjorden har om sommeren en vand- temperatur i overfladen, der jevnlig overstiger 2O0C. Om vinteren fryser den i regelen til. Paa dybet er om vinteren fundet en temperatur af 6 graders varme. Søerne i akershus amt fryser til om vinteren. G
(]eoIogi.
(Af prof. dr. W. O. Brøgger og prof. I. H. L. Vogt). Akershus amt kan i topografisk og geoIogisk henseende deles saaledes: N „ Kristianiadalen (dalbunden i Asker og Bærum samt dele af Aker), bestaaende af forholdsvis lidet haarde og let smulrende bergarter: lerskifere, kalkstene og sandstene, tilhørende de ældste forsteningsførende formationer (cambrium, silur og devon). De dele af Krogskogens og Nordmarkens høidedrag, med fortSættelse til Skreia, der falder indenfor amtet; dette parti er væsentlig bestaaende af porfyrbergarter i syd og syenit- og granitbergarter i nord. Akershus amt. 2
