ENEBAK HEBRE1). 217 af familien Griis, gaarden, der arvedes af hans søn, raadmand i Kristiania Christen Eski1dsen Griis, ved hvis død i 1694 eiendommen med tilliggende sage værdsattes til 1500 rd1r. Da Peder Iversen (Rosenberg) egtede den af ødes enke, Kirsten Leuck, blev han eier af godset, der ved hans død “i 1718 gik over til sønnen Mathias Rosenberg, og da denne døde ugift i 1753, tilfaldt eiendommen hans Søstersøn James Collett. Ved dennes død 15de november 1794 gik den over til hans søn John Collett, der døde i 1810. Efter ham eiede enken Mai-tine Collett, født Elieson, godset, der blev bestyret af deres adoptivsøn 0tto ColIett, søn af Peter Collett paa Buskerud. I 1821 blev imidlertid godset tilli emed handelshusets øvrige eiendomme overgivet til skifteretten; men i 182§ gik kreditorerne, mod garanti for ikke at lide tab, ind paa at overdrage Otto Collett og det engelske firma Boultons & Pe1ly boet til fri raadighed. I 1827 satte Boultons & Pe]lyj mod Colletts protest Flateby til auktion og lod sig det selv tilslaa. Dermed gik gaarden ud af familien Colletts eie. Sagbrugene blev nu flyttet til Bo1–regaard, og godset blev udstykket. I firtiaarene solgtes hovedbygningen til nedrivelse, familieportrætterne gik over i fremmed eie, og alléen der, havde ført op til gaarden, og træerne i haven blev nedhugget. Flateby er bekjendt af det storartede selskabsliv„ som førtes der i sidste halvdel af forrige jog begyndelsen af dette aarhundrede i James Co1letts, John Colletts og enken llIartine Colletts tid med ja t. skuespil, optog og anden se1skabelighed. Blandt gjester, der har besøgt §’lateby, kan nævnes prins Christian Fredrik, der som statholder gjestede Stedet i september 1818, den engelske statsmand lord Brougham. der sammen med Charles Stuart, senere lord Stuart de Rothesay, besøgte Flateby i julen l799. Sir Sidney Smith, der senere vandt berømmelse som engelsk a(lmiral, gjestede-Stedet i julen 1790, og en søster af den berømte franske Skuespiller Talma var i flere aar husets ’est. Livet paa Flateby er omtalt flere steder, blandt andet i lord Broug§lams ErindringeT, i fru Dunkers Erindringer og i Alf Collett: En gammel Christi- aniasle t. . 0g]kI’lIlg 1812 anlag(les der paa Flateby en kerat til transport af tømret-. GjeStang. Skyld 34.å0, ét brug. Var i 1594 en fuldgaard. Tobøl, vestre og øStre. Skyld 24.O4, ét brug. Var i 1ö94 to halvgaarde. Krosbø1. Skyld 24.V4. Største brug 22.48. Var i 1b94 en fuldgaard. Krosbøl var i sin tid adelig sædegaard og tilhørte i 1594 ovennævnte Arild 0lufssøn, 1agmand paa Oplandene Enebak preStegaard. Gaardens oprindelige navn var 0dden. Skyld 58.11. bruges alt af præsten. Til gaarden hører en liden skogWpaa ïZ3 km.2 til en værdi af 6000 kr. e Her var I. Aars prest i beg ndelSen af aarhundredet Han gjorde forsøg med krydsning med dyr af i)i“em1ned race. Saaledes skaffede presten sig spanske væddere, som han dels fik fra Danmark, dels fra generalmajor von Michelet i Trøgstad. ØStenbøl. Skyld 36.1?, ét brug. Var-i 158)4 en fuldgaard og en halvgaard. Bøler. Skyld 32.2?. Største brug 25.29. Var i 1594 en fuld- gaard og en halvgaard. . Holt. Skyld 32.16ɔ ét brug. Var i 1594 en fuldgaard. Saltvet. Skyld 3O.(;1. Største brug 8().20. Var i 1ÖS)4 en fuldgaard. Gaarden beboedes i 187O af en fornem dame ved navn Brynbilda Thoresdatter. C
