m 216 AKE.RSHUS AMT. skogen til grænsen af Ski i Kraakstad, hvorpaa den fortsætter som vei 2 under dette herred. 4) Fra denne vei tager straks hinsides grænsen af Kraak- stad af en bygdevei, der gaar østover til Rausjø i Enebak. 5) Fra vei S tager der Ved gaarden Vik af en bygdevei, der gaar vestover til grænsen af Kraakstad, hvorfra den fortsætter som vei 7 under dette herred. F 6) Fra vei 3 gaar der ved Marie kap el af en bygdevei, der fører i nordostlig retning forbi Enebak kirke til grænSen af Fet, hvorfra den fortsætter Som vei 7 under dette herred. 7) Fra denne vei tager der ved Enebak kirke af en bygde- vei, der fører opigjennem Børterdalen til Børter gaard. 8) Fra vei 6 tager der nærheden af gaarden Flateby af en bygdevei, der fører ned til Øieren. 9) Ved gaarden Tukkebøl tager der fra samme vei af en bygdevei, der ligeledes fører ned til Øieren.– 10) Fra vei 6 gaar der i nærheden af gaarden 0psal af en hygdevei til nordsiden af Lyseren. 11]1 Fra Smaalenene kommer der syd for gaarden Tarm ind en bygdevei, der gaar nordover til PreSteaaens udløb i Øieren. 12) Fra denne vei gaar der ved gaarden Bøler af en bygde- vei østover til gaarden Aarsru d. 13Z1 Fra samme vei gaar der inærheden af gaarden Buer af en bygdevei, der danner forbindelse med vei 6 en km. øst for gaarden 0psal. 14) Fra samme vei gaar der ved gaarden Saltvet af en bygdevei, der ligeledes danner forbindelse med vei 6“ved gaar- den Barbøl. Merkelige gaarde og steder-. Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største brug udgjør 2O skyldmark eller mere. W Enebak sogn. (Skreves i middelalderen Ignarbakka sökn. Ignarbakki betyder Ig11s bred, efter ]gn, som har været det oprindelige navn paa den elv, som nu kaldes Presteaaen). A Enebaks kirke er en stenkirke med 250–30O siddepladSe, opført før 125O. Den var viet til Botolf paa pave Gregorius’s dag den 12te MartS. I kirken findes en døbefont af klæbersten med forsiringer og et billede af Johannes. En k1okke, et krucifiks og et ualminde- lig smukt skaaret Mariabil1ede af eketræ, 1 m. xhøit, er skjænket til universitetet af kirkeeieren proprietær HanSen paa Østenbøl. eGaarde fra nordost mod sydvest Vest for Øieren. Flateby. Skyld 3I–43. Største brug 8.v3. Var i 1594 en -fu1dgaard. Omkring aar 16O0 eiedes Flateby af lagmand paa Oplandene Arild Olufssøn GyI(IeI18ø. Efter ham lik ha-is svigersøn, borger i Oslo Eskild Christen96U
Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/221
Utseende