SøBUM HEBBE1). 187 efterlod sit eneste barn, junker Hans Sigurdssøn, var ganske umaadeligt; men da junker Hans i 1476 døde børnløs, blev det delt mellem udarvingerne. Af godset tilfaldt blandt andet Sudrheim gaard med underliggende gods paa Romerike og i Hallingdal hr. Alv Knutssøn. Han hørte paa fædrene side til den svenske slægt: Tre roser. Paa mødrene var han en søn af Agnes Alvsdatter Bolt og en dattersøn af Sigurd Jonssøns søster Katharina. Hans søn var den bekjendte Knut Alvssøn, der æ§ede en svensk kvinde Gørvel Eriksdatter og senere blev myrdet af Henrik jrummedike i 1502.“ Hans arving til Sudrheim var først en søn Karl, der faldt under belei- ringen af Stockholm 1520 og dernæst datteren Bodil, der egtede Fader Nilssøn Sparre til Hjulstad i Sødermanland. Deres barn, Gørvel Fadersdatter, født 1509, var tre gange gift, men efterlod kun ét barn, en søn, der døde ung. Hun eiede det største jordegods, som maaske nogensinde har været samlet paa én haand i Norge. Det ud jorde 610 tilde s meget store og for det meste middelsstore gaarde, spredt over det hele land helt fra Nordland o sydover, foruden adskillige unavngivne eiendomme og herligheder, o dertå en stor mængde gaarde paa Hjalt and (Shetlandsøeme). Hun eiede desuden betydeligt jordegods i Sverige og Danmark. Endnu i levende live forærede hun alt sit jordegods i Nor e, herunder indbefattet godset paa Hjaltland, til den dansk-norske krone. Den sidste jordegodsafstaaelse, der fandt stedi 1ð99, omfattede blandt andet Sudrheimgodset. Dette gods bestod den gang af l3 gaarde i Sørum, 8 i Blaker, 7 i Fet, 1 i Urskog, 3 i Skedsmo; 2i Nannestad, 4 i E1dsvold, 13 i Ullensaker, 15 i Nes, l i Høland, 2 i Enebak, 4 i 0dalen, 4 i Solør, 7 i Borgesyssel, 2 paa Hvaler, 1 i SkJeberg, 4 iTune, 8 i Onsø, 1 i Rygge, 4 i Vest y, 1 i Aas og 8 i Nordby, tilsammen 108, for- uden adskillige afgifter for fossefald m. m. Hun døde 1605 i Børringe kloster i Skaane, som hun havde faaet til len, i en alder af 96 aar. Hendes uhyre jordegods blev solgt stykkevis. Sørum gaard blev udlagt til Kristiania la stol, men blev i 1668 tillige med gaarden øvre Foss i Akers sogn solgt til OIaf og Paul Torstenssønner, der tillige eiede eller forpagtede Bingen lændse. Olaf og Paul TorstensSønner var brødre af presten i Sørum hr. Oolbjørn Torstenssen. Fra ham nedstammer den bekjendte familie Colbjørnsen. Slegten stammer fra gaardbrugere i Solør og er i familie med ætterne Arneberg og Arentsen. Presten Oolbjørn Torstenssen, der var søn af lensmand i Hof, Tor- sten Oolbjørnsen var født 1628 og døde 1720. Han var to gange gift, første gang med Johanne Jakobsdatter Krafr, anden gang med Catha- rina Stub, datter af Sognepresten i Ullensaker, Kjeld Stub. Med Johanne Kraft havde han to sønner og to døtre. Den ene af døtrene var Anna Colbjørnsdatter, der blev gift med sogneprest til Norderhov, Jonas Ramus, og som viste den norske hær vær-dif;.lde tjenester under krigen med Karl den 12te. Hun døde i 1736. Den ene af sønnerne hed Jakob Oolbjørnsen og eiede nordre Sørum. Hans søn var Oolbjørn Jakobsen. der arvede nordre Sørum og blev regimentskvartermester. Han døde i 176l. Han havde 3 sønner og 8 døtre Den ene af sønnerne, Christian Oolbjørnsen, der var født 1749 og døde l814, blev generalprokurør og senere justitiariusihøieste1–et og fik titel af eheimekonferentsraad. Han var en overordentlig fremragende jurist og bekjen(å for sine ypperlige lovgivningsarbeider. Ogsaa den ældre broder, Jakob Edvard Oolbjørnsen – født 1744 og død 1802 – blev justitiarius i høiesteret o konferents1–aad og var en høit anseet jurist. Med (§atharina Stub havde Oolbjørn Torstensen flere sønner og døtre. To af sønnerne, Peder Oolbjørnsen og Hans Oolbjørnsen, der var handels- mænd paa Fredrikshald, udmerkede sig under Karl den 12tes angreb paa
–
’’ Se forøvrigt under Voss i top.–hist.–stat. beskr. af Søndre Bergenhus amt. Foruden i Munchs og Øver1ands Norges historier er denne slægt blandt andet omtalt i Hist. tids. III r. 3. b. af prof. L. Daae. I do. II r. 5 b. af prof. G. Storm. I do. 3die del pag. 229–23O af prof. L. Daae. I do. 4de af samme og i »Budstikken( for 1825 6te aargang.
