186 W AKERSHUS Anm. tvang ham til at udlevere ham et kastel paa Ringsaker ved Mjøsen. Si rd blev derfor sammen med sine medskyldige lyst i kirkens ban. Det im dog til forsoning med kongen og oprørerne, og Sigurd blev løst af bannet. Det varede imidlerti ikke mange aar, før Hafthorssønnerne var ind- viklede i nye urolig)heder. I 1838 gjorde de atter sammen med nogle andre høvdinger oprør. enne gang lykkedes det Sigurd at sætte sig ibesiddelse af Akershus slot. Ogsaa nu blev do(g striden bilagt, idet kongen og Sigurd, - der mødte paa egne og forbun sfællers vegne – kom sammen i Skara i Sverige 18de febr. l889 og sluttede forlig. I 1842 blev Sigurd Hafthorssøn gift med en datter af Erlin Vidkunns- søn, der havde været rigsforstander under kong Magnus’s min(§reaarighed. Nogen tid efter blev han lagmand i Oslo, og i 347 blev han ridder. I 13–55, da Haakon Magnussøn havde overtaget regjeringen i Norge ved siden af sin fader, blev Sigurd Hafthorssøn sysselmand paa søndre Hedemarken. Ti aar senere blev han befalingsmand paa Bergenhus. Som saadan kom han i strid med hanseaterne. Disse troede sig forurettede og krævede erstat- ning. Efter hvad man ved om Sigurd forøvrîgt, har han vel heller ikke benyttet sin myndighed paa den hensynsfuldeste maade, og tilsidst blev for- bitrelsen blandt tyskerne, der havde fuldstændig overmagt i Bergen, saa stor, at de i talrige skarer stormede ind over slotsmurene og nødte Sigurd til at give efter og indrømme deres fordringer. Dette var signalet til alvorlige fiendtligheder, idet nordmændene begyndte en kaperkrig mod hanseaterne. Blandt dem,der udrustede kapere, var ogsaa Sigurd Hafthorssøn, uagtet han fremdeles sad som befalingsmand i Bergen. Der blev i den anledning i juni 1366 fra Lübeck sendt et rev til ham med krav paa erstatning. Et lignende brev blev atter det følgende aar sendt til kongen og flere norske høvdin(ger, blandt andet til begge Hafthorssønnerne. Men da dette ikke frugte e, udbrød der et par aar senere formelig krig. Krigen sluttede i 1370 med en femaarig va.abenstilstand. Umiddelbart efter blev Sigurd Hafthorssøn forflyttet til Raumarike som sysselmand dersteds, rimeligvis som en indrømmelse til tyskerne, af hvem han selvfølgelig var yderst forhadt. Da Olaf Haakonssøn blev taget til konge paa Ørething iNidarosi l38l var blandt andre Sigurd Hafthorssøn tilstede Han døde rimeligvis i 1893. Sigurd Hafthorssøn havde en søn, der arvede Gidske – som ogsaa tilhørte Sigurd – og to døtre. Den ene af disse, Agnes, der arvede Sudrheim, ægtede en svenskfødt adelsmand, Jon Martinssøn, der ligeledes havde eiendomme i Vermeland og Dalsland. Han blev medlem af det norske rigsraad. Han var ogsaa med paa det store raadsmøde i Oslo i 1888, hvor rigsstyrelsen over- droges dronning Margreta, o hvor Erik af Pomern – Olaf var død – erklæredes for thronfølger. Han deltog ligeledes i 1397 i mødet i Kalmar, hvor kong Erik blev kronet og den saakaldte Kalmarunion stiftedes. Jon Mai-tinssøn døde paa en reise til Rom i 1405. Efter ham arvedes godset af hans og Agnes’s søn Sigurd Jonssøn til Sudrheim og Gidske, der blev gift med grevinde Filippa af Neugarten og Eberstein i Pomern. Da O mund Bolt i 1486 havde gjort opstand og bemægtiget sig Oslo bispegaard, var ISigurd Jonssøn sammen med befalingsmanden paa Akershus, hr. Svarte Jøns, og lagmanden i Oslo, Simon Bjørnssøn, en af anfø1–erne for den hær af krigsmænd og borgere fra Oslo, der be1eirede Ogmund og nødte ham til at kapitulere og slutte fred med kong Erik af Pomern.“ 1439 blev han udnævnt til drotset af denne konge, der den gang boede paa Visborg, men endnu iNorge anerkjendtes som konge, uagtet han var afsat i Danmark og Sverige I 1448 under kampen mellem Karl Knutssøn og Kristian den 1ste, blev Sigurd af rigsraadet valgt til rigsfor- stander. Fra 1449 blev han kong Kristians statholder, og nogen tid efter fik han Tunsberghus i forlening. Han døde i 1458. Det jordegods, han C Se overfor under historie.
