174 AKERSHUS AMT. Ved Relingsund i Øieren og jernbanebroen over Nitelven ved Lille- strømmen blev der sat et merke, der antoges at skulle svare til Øierens almindelige vandstand. Merket er Vilkaarlig valgt; men man beregnede, at flommen efter Øierens regu1ering under normale forhold ikke skulde stige mere end 14 fod (henved 4IZ2 m.) over dette merke, medens laveste høst- vandstand ikke skulde komme dybere end 2 m. under dette merke. Tiltrods for, at arbeidet allerede var langt fremskredet i 1860, steg imidlertid Øieren under den store flom i dette aar – der er den Jtø:g-E som har fundet sted m“ands-minde-– 30 fod 8 tommer (9IZ2 m.) over dette vandmerke. Flommen oversteg altsaa den beregnede flom i almindelige aar med 16 fod 8 tommer (over 5 m.). Øierens længde, der under almindelig vandstand udgjør omtrent 34 km., forøgedes derved til 52 km., idet søen gik helt op til Røtnes i Nittedalen, 6 km. nordenfor Nittedalens kirke. Dammen ved Slattum, straks nordenfor kirken, stod fuldstændig under vand, saa at ffssag?n med baade kunde foregaa uhindret lige til den nederste fos ved Røtnes. an unde ligeledes ro opover Glommen helt til Blakersund, idet baade Sundfossen og Bingsfossen var forsvundet paa grund af Øierens høide. De flade strækninger rundt de nedre partier af Nitelven og Lerelven stod selvfølgelig overalt under vand og næsten hele jernbanelinien mellem Lillestrømmen og Lersund var i slutningen af juni oversvømmet, saa at befordringen af gods og personer mellem disse to stationer maatte ske ved dampskib. Underligt var det paa denne vide strækning at se huse, skog gå tage hist og her rage frem over sjøen. Man færdedes fra hus til hus m baade, og disse maatte ofte læg e til ved anden etage af husene, da første stod under vand. Den Jord, åer havde været under vand i Skedsmo, ansloges til omtrent 1000d maal (10 km.2), hvoraf over 1500 maal (1IZ2 km.2) indhegnet og dyrket mark. Den skade, som var forvoldt, ansloges for Skedsmos vedkommende til omtrent 26 000 kr. Dette var imidlertid ikke det eneste aar. hvori flomhøiden oversteg vandmerket med mere end 4Yj2 m. Ogsaa i 1863, 64 og 67, da flommenvar normal, viste det sig, at den steg høiere end paaregnet. Gaardeierne, der fandt, at de ikke havde havt den nytte af reguleringen, som paare0–net, idet den jord, der laa lavere end 20 fod (6lZ4 m,) over vandmerket havde vundet lidet eller intet. Storthinget gik o saa under 17de juni 1869 ind paa, at jordbrugerne skulde sli pe for at yde bidrag for den del af eiendommene, der laa lavere end 20 fod over vandmerket, hvorimod arbeiderne med regule- ringen skulde afsluttes paa det punkt, hvortil man den gang var naaet, og hvorved flommen under normale forhold ikke naaede mere end 17 fod (5Ij2 m.) over vandmerket. . I 1895 var flommen atter ualmindelig stor, saa at vandet gik op til Lillestrømmen I den anledning er der foreslaaet en yderligere sænkning af Øieren gjennem fortsat sprængning vtd llIørkfossen. Vandskillet mellemmSl(ed’smo og østrg:Aker dannes af en del skogbevoksede bjergknauser, dër“danner som en slags forbindelse mellem Nordmarks- og HadelandSfÏjeldene i nord og aaspartiet mel- lem Øieren og Follo i syd. Lørenskogen anneks er en temmelig bred, dels flad, dels smaabakket bygd, begrænSet af lave, men hist og her temmelig bratte aaSer. Fra kirkebygden trænger der to bebyggede dale ind sydover. “De er adskilte ved et lavt aasparti, men forener sig i sit nederste parti ved LoSby gaard. Det østligste af disse to dal- fører er temmelig snevert. Losby selv ligger med sin store hovedbygning, sin have og sine store agre smukt og eiendommelig til, lukket som landskabet paa alle kanter er af skog og tildels steile koller. Mønevandet1 der ligger et par hundrede skridt fra hovedbygningen, er et lang-
