SKEDSMO HEBRE1). 173 arbeidere, anlagt i 1874, 1 trævarefabrik med 72 arbeidere, anlagt i1885 og 1 sag med 15 arbeidere, anlagti 1874, 1 kaffeti1sæt- ningsfabrik med 5 arbeidere, anlagt i løbet af det sidste femaar. Ved Gisleda1 ligger der en mølle med 4 arbeidere, anlagt i 1875, og 1 uldspinderi med væveri med 14 arbeidere, anlagt i 1888. Ved Fjeldhammer findes en træmassefabrik. Ved Rufsrud ligger der en limfabrik med 25 arbeidere, anlagt i- de sidste 5 aar. Ved Losby er der et sagbrug med 21 arbeidere. Anlægstiden kjendes ikke. Ved Li1lestrømmen er der en torvstrøfabrik med 18 arbeidere; den er kun i drift 4 uger af aaret. Der produoeres for omtrent 1000 kr. Grubedrift findes ikke i herredet; der har, saavidt vides, heller ikke været nogen før. Af amtetS Storthing-smæ11d har følgende været fra Skedsmo: Gaardbruger Lars Peter Selboe, der repræsenterede amtet i 1833, 36 og 39 og paa det overordentlige Storthing i 1836–-37. Gaardbruger og vagtmester Jens Nicolai Selboe, der repræsenterede amtet i 1868–1869, 71–73, 74–76 og 77–79. Sagmester Johan Thoresen, der repræsenterede amteti 1892–94 og som ligeledes repræsenterer det i indeværende stor- thingsperiode. Han er født i Enebak. Topografl. Skedsmo hovedsogn ligger rundt om de nederste partier af Lerelven og Nitelven.– Det bestaar af nske flade slet, hvor- imod der fra alle kanter falder af bebyggede akker. Selve Skedsmo kirke ligger paa et saadant veldyrket, frodigt, løvrigt bakkedrag, der danner som en fortsættelse af aaserne mellem Nitte- dalen og “Gjerdrum. Ogsaa vest for Nitelven er der et høit vel- dyrket og tildels meget kuperet bakkelandskab, der falder af mod det flade land langs de to elves nedre løb. Selve dette sletteland er ganske lavt og staar delvis under vand, naar der er flom i Øieren. Det bestaar for det meste af myrer og tuer med spredte forekomster af smaa naaletræer. Paa denne flade slette ligger Lillestrømmen. S1etten stod tidligere i stor udstrækning under vand i flomtiden. Saa- ledes stod den bygdevei, der i tilslutning til hovedveien fra Kristiania over Lørenskogen fører over Relingsund og 14etsund til Fet, Blaker og Høland, i flomtiden under vand i en strækning af 3 km. Tømmerflødningen led ogsaa under den ujævne vandstand i Øieren og Nitelven, hvis mange bugtninger og grunde gÆorde det vanskeligt at faa tømmeret frem ved lavt vande. For- skjellen melem laveste og høieste vandstand i Øieren kunde være over- ordentlig stor. I 1827 var forskjellen saaledes 12 m., i 1850 13lZ2 m. og under den store flom i 1789 endog l7 m. For at bøde paa disse uregelmæssigheder blev der ved Storthings- beslutn1ng af 1ste mai 1857 bestemt, at Øierens vandstand skulde reguleres ved sprengnin(ger og dambygninger ved Mørkfossen ved udløbet af Øieren. Bidrag blev y et saavel af jernbanen, som af interesSerede tømmerhandlere og Jordbrugere, der vilde komme til at nyde godt af reguleringen.
