52 KRISTOFFERS FORHOLD TIL HOLLAND OG ENGLAND] svarer han paa Kristolfers klagebrev, at den paagjældende islands- fart og slavehandel var skeet uden hans vidende, og at han straks efter modtagelsen af hans brev har nedlagt forbud mod islandsfarten under trusel af konfiskation, ligesom han er villig til at skaffe er- statning hos de skyldige, naar deres brøde bliver bevist. Den 14. september 1445 ser vi ogsaa, at tre engelskmaend dømmes for at have ført en gut fra Island. Men det paafaldende er, at Henrik VI trods sit nye forbud selv vedbliver at ,udstede licenser paa islandsfart den 26. december 1444 og 4. december 1445; den sidste er dog et leidebrev for biskop Godsvin i Skaalholt, hvori respekt for den nor- ske konges forbud reserveres. Vi ser ogsaa, at engelsk gods i 1445 behandles som konfiskabelt af Erlend Endridsson og Olav Ni1s— sons folk (se foran s, 48). Sandsynligvis har de engelske kjøbmands» eventyrere fortsat sin ulovlige trafik baade paa Island og Finmarken, og da Kristoffer ikke paa anden maade kunde faa bugt med dette uvæsen, arresterede han midtsommers 1447 i Øresund nogle engelske skibe, som var paa hjemveien fra Østersjøen, og kastede en del af besætningen i fængsel, hvor de blev siddende lige til 1449. Skibene slap derimod snart fri, men mod kongens vilje. I England trodde man, at beslaglaeggelsen var anstlftet af hansestaederne. Kristoffer døde uden at være forsonet med England, og de skil» drede begivenheder tyder ikke paa, at der fra hans side har været tale om nogen begunstigelse af den engelske handel paa hanseater- nes bekostning. Derimod har det norske rigsraad aabenbart søgt at bevare det gode forhold til de engelske kjøbmænd i Lynn. Vi har seet vidnesbyrd herom baade i 1442 og 1443, og da majoren og raadet i Lynn den 19. juli 1444 klager til del norske rigsraad i Bergen over plyndringer af deres skibe, faar de det svar, at de intet kjender til noget saadant; ogsaa Olav Nilsson negter at have noget kjendskab dertil. De beklager forøvrigt den engelske imports tilbagegang, og at deres klædevarer ikke længer holder det tidligere maal, men udtaler sine hjerteligste ønsker om, at deri gamle handels- forbindelse maa vedblive. Efter beslaglaeggelsen i Øresund 1447 kom de engelske kjøbmænd i tvil, om rigsraadets leidebrev af 1442 endnu stod ved magt. Rigsraadet og byraadet i Bergen iler derfor straks efter Kristoffers død med at forsikre borgerne i London, Lynn og Boston og alle andre paa Bergen trafikerende engelskmænd, at saa var tilfælde. Striden mellem Kristoffer og Henrik VI fortsattes under Kri» stiern I, som vi senere skal se.
