Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/58

KRISTOFFERS FORHOLD TIL HOLLAND OG ENGLAND 51 seiler paa Bergen, Skaane, Loddse og andre dele af den danske konges riger, at ,,de er saa utaalelig tynget af store udpresninger og ulovlige straffe fra de kongelige embedsmænds side, at de ikke vover at seile til disse steder, hvis der ikke raades bod herpaa“. De væl- ger 8 repræsentanter, som skal arbeide for en forandring af dette forhold. Samme aar er der tale om, at engelske sendebud skulde indfinde sig paa kongevalgmodet i Liidiise angaaende det islandske spørsmaal, ja man mente, at deres udeblivelse fra mødet kunde frem- kalde krig mellem England og de nordiske riger. Om englænderne har været i Liidiise, ved vi ikke, men vi ved, at kjøbmænd fra Lon- don, Lynn og Boston den 20. september 1442 har været i Bergen, hvor det norske rigsraad gav dem frit leide til at handle paa stapel- staden efter sine gamle privilegier, naar de respekterede forbudet mod skatlandshandelen. Paa en regelmæssig forbindelse med Bergen tyder det ogsaa, at to kjøbmænd fra Lynn den 9. september 1443 forpligter sig til at bringe til Bergen næste sommer en klokkestøber, som kan støbe 3 klokker til domkirken i Nidaros og 3 til Bergens domkirke. Imidlertid synes den engelske trafik paa Island atter at have slaaet ind i de gamle spor, og den 23. oktober 1443 klager Kristoffer til Henrik VI over, at englænderne paa den mest inhumane maade beskatter og udplyndrer hans undersaatter paa Island og fører dem til armodens afgrund. Men ikke det alene; de hober ondskab paa ondskab, idet de bortfører de udarmede indbyggere fra deres fædre- land til fremmede lande, uagtet ikke blot landsloven, men ogsaa den romerske lex Fabia om menneskerov (Dig. 48, 15, Codex 9, 20) og det romerske keiserrige truer sligt med den strengeste livsstraf De saaledes bortførte holdes derefter i ægyptisk trældom ikke alene i strid med kongens egen ret, men ogsaa mod kristendommens pligter, humanitetens instinkt og frnmhedens medfølelse, som helt og holdent foragtes og sættes tilside. Han opfordrer indstændig den engelske konge til at nedlægge strengt forbud (rigida inhibitio) mod dette uvæsen og at skaffe hans undersaatter fuld erstatning for paaført skade. Han udbeder sig svar med brevets overbringer. Dette brev er neppe kommet til sin adresse i 1443; thi den 8. november udstedes en ny licens paa islandsfart for 4 aar og 20. december lieens paa islands- og Iinmarksfart med to skibe i 2 aar. Men den I2. mai I444 utsteder Henrik VI et almindeligt forbud mod seilads paa Island og andre forbudte steder i den danske konges rige under skibets og varernes forbrydelse; og den 1. juli s. a.