NORGES REISNING MOD HANSEV/-ELDET 45
Hertil svarede kongens raader, at de havde kongens fuldmagt til
al redelighed, men hans land og folk, som altid havde været under
ham, havde de ingen magt til at opgive, og de fremholdt, udførlig,
at amterne efter lovbogen hørte under kongens foged, og det vilde
de aldrig opgive. Staedernes sendebud svarede hertil, at amterne i
Bergen fra gammelt havde staaet under kjøbmandens rettighed, og
de havde ingen befaling til at opgive det. Ligesaa støttede de artik-
ler, som de var uenige om, sig direkte paa privilegierne, som de
ikke kunde opgive, udvide eller forkorte. De bad derfor om at
komme for kongen og høre, hvilket svar han vilde give dem. Heri
var raaderne enige.
Om eftermiddagen kom sendebudene til Kjøbenhavns slot paa
,,den nye sal"; der var kongen med sine raader forsamlet, og hr.
Erik Nilssøn tog ordet og sagde: ,,Naadige kjære herre! Da Eders
naade har opnævnt mig og andre Eders raader til at forhandle med
de ærbare sendebud-fra stæderne om de tvistigheder, som der er mel-
lem hr. Olav foged og kjabmanden i Bergen, saa har vi alle beslut-
tet nogen artikler, som Eders naade vil behage at høre." Herpaa
svarede kongen intet. Wilhelm von Calven tog da ordet og mindet
kongen om, at han for havde erklæret, at han vilde lade stæderne
og deres kjøbmand beholde sine privilegier, friheder og gamle gode
sedvaner. ,Men nu forstaar vi af Eders eriige raader, at de tænker
at have amterne i Bergen under Eders kongelige ret, uagtet de altid
har været under kjøbmandens rettighed og stædernes privilegiers
beskyttelse. Herom beder vi Eders kongelige naade tjenstlig paa
stædernes vegne, at I vil lade amterne fremdeles blive hos kjøb-
manden og os efter slig gammel god sedvane.“
Efter lang raadslagning lod kongen stædernes sendebud atter komme
for sig. Der stod Olav Nilsson, foged i Bergen, og sagde paa dansk:
,Naadige herre! De erbare fra stæderne har ofte anklaget mig i
Liibeck overfor Eders naade. Saa staar jeg nu her for Eders naade
og vil ikke negte dem eller nogen at stande til rette for nogen an-
klage, den gjælde liv, ære eller gods; derom skal Eders naade og
de eriige sendebud fra stæderne være mine dommere at give og
tage ret.“
Hr. Otte Nilsson spurgte da sendebudene, om de havde forstaaet
hr. Olav. Disse svarede: ,,Nei.“ Hr. Otte forklarede da paa tysk,
hvad hr. Olav havde sagt, og at kongen og hans raad syntes, det
var et ,,fuldt tilbud“. Kongen og hr. Olav begjærede derfor paany,
at han maatte vederfares ret af kjøbmanden og amterne i Bergen
Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/52
Utseende
Denne siden er ikke korrekturlest