Hopp til innhold

Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/50

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


NORGES REISNING MOD HANSEVAELDET 43 grid) og usikker; at han havde alskattet haandverkerne 400 gylden og forbudt dem deres næring; endelig at Olav havde berøvet kjøb- manden deres breve |i| stæderne. Herom faldt der mange ,,svare ord" fra kjøbmandens side; men Olav hævdede, at han havde retten paa sin side, Hermed gik onsdag formiddag. Om eftermiddagen gik de over til Olavs klager mod kiøbmanden, Olav begjærede retslig afgjørelse, men sendebudene henviste til den tidligere aftale, at hvad man ikke blev enig om, skulde hen- skydes til kongens afgjørelse. Olav anklagede dem først for sam- hold og 'dermed for undertrykkelse af kongens ret (o: forord- ningen af I444). Kjøbmanden svarede, at de ikke gjorde noget samhold til kræn- kelse af kongens ret, byens ret eller nogen anden; de bodde sammen og kom sammen til ingen mands skade, som før er sagt. Men vilde man ,,arge“ dem paa liv og gods, som de ofte hørte rygte om, da er de vel kommet sammen for at verge liv og gods, men ingen til for- argelse i nogen maade, ligesom de og under livs og gods fortabelse har forbudt, at nogen skulde gjøre opløb. Hr. Olav klagede over en nordmand, som var kjøbmanden penge skyldig og kom til ham med sin fisk; 4 eller 6 dage senere fandt man ham død ’/n ugesjøs (gammel sjømil) derfra. Kjøbmanden op- lyste, at den dødes frænder havde stevnet Hinrik Liskauwe derfor paa Kjøbmandsstuen. De var villige til at lade retten have sin gang mod ham som mod enhver anden, uden hinder fra deres side. Dernaest klagede Olav over, at kjøbmanden havde fanget hans knegt Arvid og rykket skjegget ud paa ham og vilde _ikke tage mod borgen for ham, med mere. Dertil svarede kjøbmanden, at de ikke havde givet lov til denne behandling, og det var skeet uden deres vidende; efter hvad de havde hørt, var det gjort af dem, som han havde frataget brevene, som kjøbmanden ofte havde esket, men uden resultat. Fremdeles klagede Olav paa vegne af en bonde fra Agdesiden. som kjøbmanden for I3 aar siden havde fanget,.sat tommeskruer paa, strukket og ophængt efter tommelfingrene og anderledes mis- handlet og skattet, og mange andre klager, som er for lange til at skrive. Kjøbmanden forklarede sagen saa, at en skipper kom fra Hamburg ladet med hamburgerbier og voks og skulde til Flandern, men blev af vinden drevet til Norge, hvor han ved Berholm (?) for- . liste skib og gods; dog berget han, hvad han kunde, og førte del til et skib, tilhørende skipper Jessen, som kom fra Wismar, ladet med