14 NORGES REISNING MOD HANSEVÆLDET
fæste og med al flid gjøre dem bedre end nogensinde før. ,,Kiære
herrer, hvis det skede, da var det stæderne og kiøbmanden til stor
skade.“ De beder derfor hansedagen, at de før Liiddsemødet sender
bud eller brev til kongen, at han intet besegler, før han har seet stæ-
dernes ptivilegier, og hvis han vilde forbedre dem, da ~maatte det
paaskjønnes. v I V
Den 23. mai 1442 besluttede hansedagen i Stralsund at tilskrive
Kristoffer, at det var dem forebragt, at kjøbmanden i Oslo og Tøns-
berg blev storlig forurettet mod sine privilegier og videre, at kongen
skulde ville give Oslo og Tønsberg nye privilegier, stædernes privile-
gier til stort forfang, hvad de dog ikke vilde formode. De beder ham
vente, til de kan forelægge ham sine egne privilegier, og at han
byder borgerne i de to byer ikke at besvære kiøbmanden i strid
med hans privilegier.
Kong Kristoffers svar paa denne klage var, at han paa sin kro-
ningsdag (den 2. juli 1442) stadfæstede Tønsbergs privilegier af 13.
mars 1362. Disse var atter en stadfæstelse af Haakon V’s forord-
ning af 10, mai 13l8 om udlændingers liggetid og handel i alle
stæder og byer i Norge. Hermed var signalet givet til haandhæ-
velse af den nationale kiøbstadslovgivning fra Haakon V’s dage, som
hansekiøbmanden og de fremmede haandverkere faktisk og praktisk
havde sat ud af kraft.
Hanseaterne stred for fuld næringsfrihed -» rigtignok uden at
ville deltage i borgernes byrder. Borgerne stred for, at tyskernes
handel skulde begrænses til import og engroshandel i sommerhalv-
aaret, og at de kun skulde handle med borgerne, ikke med bønderne.
Den indenlandske detaljhandel skulde være borgemes monopol.
Endelig kræver borgerne, at tyskerne skal deltage i deres skatter.
Det er særlig overfor dette krav, at tyskerne truer med ,,stæderne“.
Uagtet intet derom er os overleveret, maa vi gaa ud fra, at og-
saa Oslo lik sine ældre privilegier stadfæstet ved denne leilighed.
Marstrand og Kongelf blev bevilget ,,bierkeret, som andre vore kjøb-
stæder i Norge have“. De tyske skomagere i Oslo fik ogsaa sine
privilegier stadfæstet under kroningen, men ved kjøbmandens privi-
legier blev der intet gjort dette aar.
Rivningerne i Tønsberg og Oslo var alene en forpostfegtning.
Selve hovedslaget mellem kjøbmanden og de norske byborgere
stod i Bergen, hvor borgerne havde en energisk fører i slotsfogden
Olav Nilsson. Om denne rnands fortid ved vi meget lidet. Det er
sandsynligt, at han er identisk med den Olav Niklisson, ,,kong Eriks
Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/21
Utseende
Denne siden er ikke korrekturlest