116 KRISTIERNS HANSEPOLITIK I l450-AARENE
vilde han og hans raad føie det saa, at ingen skulde fornærmes“.
Bedre svar fik de heller ikke paa forskjellige klager over forurettelser
i Sverige og Danmark.
Ikke længe efter Halmstadmødet reiste Kristiern til Norge, hvor
han fandt Bergens havn fuld af skibe og af selvsyn kunde iagttage
den tyske handels dominerende betydning. Kontorer gav ham ogsaa
. en pompøs ledsagelse til kroningen i Trondhjem. Men da han paa
hjemveien opholdt sigi Bergen, viste han sig ikke videre taknemmelig
for denne overvættes opmerksomhed fra kjøbmændenes side. De
lybske Bergenfarere havde nylig paa veien til Bergen udenfor
Skagen kapret et engelsk skib, som førte et engelsk gesandtskab til
Preussen i anledning afenglændernes beslaglæggelse af den hansiske
Bayfiaade det foregaaende aar, hvorved særlig Liibecks interesser
var krænket. Gesandterne og skibets besætning sendte Bergenfarerne
som fanger til Liibeck, men skib og Iadning tog de med til Bergen.
Her blev de imidlertid indbyrdes uenige om byttets deling og bragte
derfor sagen for kongen, som lod den paadømme af fire rigsraader.
Dommen lød paa, at det engelske skib ulovlig var kapret paa kongens
strømme, da det havde kongens leide, Bergenfarerne havde derfor
gjort sig skyldig i sjørøveri og idømtes straffebøder, medens skib
og gods var forbrudt til kongen, Kristiern tjente godt paa denne
affære, da skibet var værdsat til 100000 rhinsgylden, og dertil fik
han 20 læster øl i bøder, og desuden maatte tyskerne laane ham
1000 mark, som han dog næste aar betalte tilbage. Endelig maatte
de love ikke at bringe sagen for nogen udenlandsk domstol. Men
Bergenfarerne ansaa kongens fremfærd for en voldshandling og
appellerede sagen til keiseren, Kongen sendte skibet til Kjøbenhavn,
hvor ladningen blev solgt.
Ogsaa ellers viste kongen sig ved denne leilighed lidet imøde-
kommende mod den tyske kjøbmand i Bergen, Han stiller sig tvert-
imod paa den norske hansepoliliks standpunkt fra l440»aarene og
følger i tykt og tyndt den gamle kjøbmandshader Olav Nilssons
raad. Efter dennes indstilling (relatio) stadfæster han saaledes den
8, september Bergens gamle byret, privilegier og retterbøter og særlig
Kristoffers store retterbot af I444, som paa Kjøbenhavnermødeti
l-447 paa vigtige punkter var ophævet (se s. 40 ff.), men nu atter sættes
i kraft. Den 9. september stadfæster han Trondhjems byret og
privilegier. Samme dag faar vistnok ogsaa Kontoret sine privilegier
fornyet for ett aar, men samtidig giver han de tyske skomagere i
Vaagsbotnen et særprivilegium, hvorved de drages ind under norsk
Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/123
Utseende
Denne siden er ikke korrekturlest