Hopp til innhold

Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/11

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


4 KRISTOFFER AF BAYERN VAELGES TIL NORGES KONGE som den teldre norske kroningsed - ud paa, at kongen vil forsvare den katolske tro, kirken og geistligheden og holde alle landets bor- gere ved lov og ret, friheder og privilegier, saaledes som almuen havde krævet og Landslovens kongeed udtalte.

ll. KRISTOFFER SOM UNIONSKONGE _ Den 9. april 1440 var Kristoffer valgt til Danmarks konge, men først nytaarsdag 1443 blev han kroneti Ribe domkirke og betegnes ved denne leilighed som ,Danmarks erkekonge“ (archirex Daniae), Grunden til opsaettelsen af den danske kroning har muli- gens været den, at danskerne havde planlagt en storartet ftelleskro- ning nu som i 1397. lsaafald er denne plan blevet krydset af den nu vaagne selvstændighedssans i Sverige og Norge. I Sverige blev Kristoffer kronet i Upsala dagen efter kongevalget paa Mora stenar (13. september 1441), og i Norge blev han —- som nævnt — kronet i Oslo 2. juli 1442 eller omtrent en maaned efter kongevalget i Liidose, Ved disse særkroninger er tydelig markeret forskjellen mellem Mar- gretes og Erik af Pommerns unionskongedømme og Kristolfers natio- nale kongedømme. Selv om danskerne udstyrede ham med den nye titel ,,art:hirex Danize“, var dog hans magt meget mindre end formandens, Suveræniteten er flyttet over til rigsraadet, som nu i alle tre riger — ogsaa i Danmark » er den egentlige rigsstyrer. For Sveriges vedkommende kommer dette sterkt frem i haandfaest- ningen af 26. april 1441, som sikrer dette riges ievnbyrdighed og selvstændighed, Kongen skal lade Sverige fuldt ud nyde ,,a| sin be- skrevne lov, ret, privilegier, friheder og gode gamle sedvaner". Til sine raader, hofembedsmænd og lensmænd maa han alene udnævne indfødte svenske mænd, og alle hans indtægter i Sverige skal an- vendes inden riget og til dets bedste. Naar han er fraværende fra riget, skal han opnævne en regjering, bestaaende af hovmester (drotsete), kammermester og kansler, De gamle svenske selvstændig- hedskrav overfor kong Erik havde Kristoffer saaledes maattet god- kiende. Men hvorledes vilde den unge konge holde sine løfter og gien- nemføre dette nye ,konsti|utione1le‘ styresaet? Hans personlighed ' synes ikke at have frembudt sterlige garantier for et godt resultat. Der var ialfald intet imponerende ved hans ydre, om vj skal dømme