Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/10

KRISTOFFER AF BAYERN VÆLGES TIL NORGES KONGE 3 Rigsraadets valgbrev er desværre ikke bevaret, og vi kan derfor ikke se, hvorledes de har begrundet kongevalget. Sikkert er, at efter valgbrevet til kong Erik af 1389 skulde tronfølgen i fremtiden ' regnes fra ham, og efter ,,6. arv“ i Landslovens tronfølge var Eriks fætter, hertug Bugislav, nærmeste tronarving; men næst efter ham var Eriks søstersøn Kristoffer nu nærmeste arving (9. arv), og alle- rede i 1438 havde denne i et brev til svenskerne hævdet sin arve- ret til Norges trone. Det er mulig, at man med Erik har forkastet hele den pommerske linje, ligesom man i 1388 forkastede hertug Al- brekt og den meeklenburgske linje paa grund af ,,fiendskab mod riget“. Men hvordan begrundelsen end har været, saa blev Kristof- fer valgt en af dagene mellem 1. og 11. juni 1442, sandsynligst den første af disse dage. Den 12. juni udsteder den nye konge det danske ' og svenske eksemplar af en landefredsforordning, hvis norske eksem- plar først blev udstedt i Oslo den 6. juli, Den 13. juni er han og de tre rigers raad endnu i Liidiise, men den 15. er han paa vei til Oslo, hvor han St. Svituns dag (den 2. juli) blev kronet som Norges konge. Vi har ingen efterretninger om kroningen, men nogle væb- nere maa ved denne leilighed være blevet riddere. Blandt disse var drotseten Sigurd Jonsson, Erlend Endridsson, Hartvig Krummedike og den gamle bondeplager Herman Molteke. Kongevalget i Lodiise 1442 var det tredje kongevalg i Norge siden 1343. Kongevalg var i og for sig intet brud paa norsk lov; thi Landsloven forudsætter kongevalg, naar kongeaetten er uddød. Men kongeaetten var ikke uddød, og den forrige konge var endnu ilive, Det var kongens afsættelse, som var absolut i strid med norsk statsret og som det derfor kostede nordmændene saa megen selv- overvindelse at gaa med paa, Men paa Lodiisemødet havde det norske folk gjennem sine valgte repræsentanter godkjendt kong Eriks afsættelse og samtidig under pres af naborigerne valgt en konge, som ikke var nærmeste tronarving, om han end havde arveret til Norges trone. Den norske landslovs forskrifter var fraveget paa mange punkter, og de historikere kommer utvilsomt sandheden nær- mest, som fra kongevalget i Lodose 1442 daterer Norges overgang til 1/ulgrige. Selve kongefiellesskabet med to andre valgriger maatte nødvendigvis føre til dette resultat, hvis Norges jevnbyrdighed i unionen skulde bevares. Om nogen norsk haandfaestning for Kristoffer harer vi intet. Derimod har han aflagt en kroningsed, som formentlig i hovedsagen ` har stemt overens med hans danske kroningsed. Denne gaar -