86 DET NORRØNE VÆLDE I IRLAND og „de hvide fremmede“ ved en fjord oppe i Ulster. Nord mændenes høvding hed Baard. Han havde før været høvding for nordmændene i Loire. Kong Halvdan faldt; danerne, „de sorte fremmede“, maatte paany forlade lrland; en del af dem drog til Skotland; andre drog under Ubbe, Halvdans bror, til Wales. Med denne kamp endte Dublinrigets storhedstid. l den følgende tid gik det mere og mere tilbage. Efter Harald Haarfagres samling af Norge og hans vesterhavsfærd var der ingen hjælp mere at vente fra Norge. Herjetogene rundt om paa øen blir sjeldnere og sjeldnere og føres ikke længer med den gamle kraft. I 902 lykkedes det endelig kongerne i Leinster og Breagh at fordrive nordmændene fra Dublin. En del drog under sin fører Ingemund til Wales og sad Siden foran Chester, andre drog til Loire. lrland havde- nu i fjorten aar fred for vikingerne, og Ulsters mænd kunde endog i 9l2 sende hjælp til angelsakserne mod nordboerne. Helt fordrevet var dog nordhoerne vist ikke fra lrland. Rundt om mellem irerne baade isyd og i nord var smaa nybygder af nordmænd og dansker. som var blevet halvt irske, og som gjorde det let for nordhoerne siden at vinde sine gamle byer tilbage. Riget i Dublin strakte sig i denne sin velmagtstid ikke bare over det nuværende grevskab Dublin; men videre langs kysten til begge sider. l UlSter skjærer der sig ligesom paa Vestlandet i Norge trange ljorde dybt ind i landet. Her laa dublinkongernes flaade. Mange stedsnavne minder endnu om, at der her har bodd mænd af norrøn æt; navne som er sammensat med „ljord“ som Carlingford (vore forfædres Kerlingarflǫrðr, „Kjærringljorden“), Strangford og den lille ljord, Som gaar ind til byen Larne i Antrim, som vore forfædre kaldte Ulvreksljord, eller navne, Som vidner om nordboernes kjøb- mandsfærder, f. eks. Copeland lslands, sagaernes Kaupmannaeyjar, „Kjøbmandsøerne“, udenfor ljorden, som gaar ind til Belfast. Syd for Dublin havde vikinger slaat sig ned paa steder, hvor der var tryg havn for skibene, og grundet byer og faste ”pladser. Ved mundingen af Vartry sad der vikinger alt i 8.30-aarene; det var rigtig et vikingebøle og kaldtes VikingaIó (nu WickloW). Ved lrlands sydøstre hjørne ligger to byer, som ligeledes er grundet af vikinger (kanske fra først af danske) ved midten af 9. aarhundrede, nemlig Wexford (Veigsj)ǫrðr) og Waterford (Veðraj)“ǫrðr). I det lO. aarhundrede var Waterford og den lille nybygd i Wexford et lydrige under Dublin. Den vigtigste by ved sydkysten af lrland var Cork, hvor vikinger omkring 860 havde bygget den første virkelige
