68 HAl.‘VDAN SVARTE Navnene Gotfraid Conung og Ragnvald leder uvilkaarlig tanken hen paa Gud11ød Veidekonge og hans“sønnesøn Ragnvald den hæder- høie. Ragnvald den hæderhøie har selv bare været sjøkonge. Først hans ætling Olav Hvite blev i 853 konge i Dublin. I Norge maatte derimod Olav Geirstadaalvs æt vige for Gudrød Veidekonges yngre søn og hans efterkommere. Da Harald Haarfagre i Hafrsfjord kjæmpede sin sidste kamp, var Olav Geirstadaalvs æt at finde mellem hans modstandere. Det tør hænde, at Ynglingeætten, siden den kom til Norge, spaltede sig i endnu flere grene, baade paa Oplandene og andet- steds. Navne i flere af de mest fremtrædende konge- og høvdinge- ætter i vor ældste historie synes at vise, at de var i slegt med Ynglingerne og med de danske konger. Gudrød Veidekonges anden søn Halvdan Svarte var bare ett aar gammel, da hans far døde. Han voksede op paa Agder hos sin mor, og l8 aar gammel blev han konge der efter sin morfar. Saa fortæller hans saga. Men det er vist ikke rigtigt, for kongen paa Agder var Haralds vigtigste modstander i Hafrsf]ord. Da Halvdan var blevet voksen, tvang han sin bror Olav til at dele riget med Sig. Siden vendte han sig mod kongerne i Alvheim og paa Hedemarken, som havde lagt store dele af hans fars rige under sig, og vandt paany Hadeland, Toten og Romerike. Kong Øystein paa Hede- marken maatte tage sit land tilbage som skatkonge under Halvdan. Halvdan Svarte raadede nu over næsten hele Østlandet undtagen Ranrike og Dalene. Men han skulde ogsaa begynde at udstrække sin slegts herredømme over Vestlandet. Det fortælleS, at kong Halvdan blev gift med en datter af kong Harald Guldskjeg i Sogn. De havde en søn ved navn Harald, som voksede op hos sin morfar og blev konge efter ham. Men Harald den unge døde alt i tiaarsalderen. Hans far Halvdan drog da med en stor hær til Sogn. Han mødte ingen modstand og lagde fylket under Sig. Da kom til ham Atle jarl fra Gaular; han var Harald Guldskjegs maag. Kong Halvdan satte Atle jarl over Sygnafylke, for- at han skulde dømme lands lov og inddrive skatter. Selv drog han tilbage til Oplandene. Rent uden modstand har dog Halvdan ikke vundet Sogn, og hans skattepaalæg og hele styre har vist vakt den samme modstand som siden, da Harald Haarfagre tog odelen fra bønderne. Det er intet tilfælde, at vi mellem høvdingerne i Sogn finder Haralds bitreste modstandere.
