OLAV HARALDSSONS BARNDOM OG UNGDOM 325 Haarfagre; han førte sin æt tilhage til Sigurd Rise, som kaldes søn af Ha- rald Haarfagre og Sne- frid. Sigurd skildres som en fredsommelig mand, som mest havde lyst til at stelle hjemme paa gaarden (derfor lik han ogsaa sit tilnavn: Syr eller „so“). Han skal dog have været en sin- dig -og forstandig mand. Aasta var derimod en myndig og ærgjerrig kvinde, som lagde store planer og søgte at naa langt for sig og sine søn- ner; fra hende var det visselig, at Olav og Ha- rald Haardraade havde arvet sine store evner. Hos Sigurd Syr vok- sede nu Olav Haralds Billedsten ved Vang kirke, Valdres. son op. Sagaerne for- tæller, at da Olav var tre aar gammel, kom Olav Tryggvason til Ringe- rike, og at han der kristnede Sigurd Syr og Aasta og hendes søn Olav. Den katolske legende og normanniske historieskrivere siger derimod, at Olav Haraldsson modtog troen i England og blev døbt i Rouen. Kanske er der dog alligevel noget sandt i sagaernes fortælling. For navnet Olav hørte ikke hjemme i Harald Grenskes, men i Olav Tryggvasøns æt. Og vi ved, hvor strengt opkaldelse indenfor ætten i almindelighed pleiede at følges. Om Olavs opvekst fortaltes mange sagn, mest om hvor strid og selvraadig han var, og hvor høie tanker han havde om sin egen byrd, mens han saa ned paa Sigurd Syr som en simpel bonde. Engang bad Sigurd sin stedsøn om at sadle en hest til ham; men Olav tog en buk, som gik paa gaarden, og lagde sæletøiet paa den. Da Sigurd spurte, hvorfor han gjorde det, svarede han, at han syntes denne rideskyds passede til kongen som hester til andre riddere. Olav var dengang, fortælles der, ti aar
