296 DE NORRØNE RIGER I IRLAND Muirchertach overlevede ikke længe sin hæder. Et aar efter faldt „Vesteuropas Hektor ved den tid“ i kamp med en af dublin- mændenes høvdinger. Men lykkens hjul rullede hurtig i hine tider. Alt næste aar (944) drog arvingen til Tara, kongen af Leinster og flere andre irske høvdinger mod Dublin og indtog og herjede byen, og Skalden kunde med stolthed synge, at „sverdomgjordet Dublin, fuldt af skjolde og af arner, blev herjet, og Tors stamme maatte kvaler lide“. Ved denne tid traadte der i Irland frem en mand af dem, som stundom fødes i haarde tider i et folk, en af dem, som Samler de spredte kræfter, ener og bygger, nemlig Brian, Cennedighs søn. Han tilhørte dalcassierne nord for Shannon, den ene af de to stammer som skiftevis havde ret til overkongedømmet over Munster; - den anden var Eoghanachterne i Kerry. Brians ældre bror Mathgamhain var konge over Dalcassierne. Intet sted føltes nord: boernes herredømme saa haardt som her i det sydvestlige lrland. De havde sine borge og nybygder ved bunden af fjordene og dybt inde i landet; selv ved Cashel, kongeborgen i Munster, sad de. Limericks konge krævede gisler og skat af alle Munsters mænd; i hvert fylke og hver landsby satte han hærmænd og skattekrævere. Dalcassierne blev nødt til at føre sit kvæg vestpaa over Shannon og holde til i skogene; derfra gjorde de udfald mod vikingerne. Til- slut blev Mathgamhain nødt til at slutte fred. Men Brian vilde ikke bøie sig. Han drog ligesom Alfred den store ud i skogene, holdt til i barhytter, led sult og Savn og førte en utrættelig smaakrig mod de fremmede. Tilslut skal han ikke have havt mere end femten mand tilbage. Gamle kvad synger om hans ungdoms heltekampe. Da Mathgamhain lik høre dette, sendte han bud efter sin bror og spurte ham, hvor han havde ladt sine mænd blive igjen. Brian svarede: „Jeg har ladt dem blive igjen i Craig Liath, i den kløft, hvor skjoldene blev kløvet; Bjørn - slemt det var at hugge manden ned - faldt med sine mænd. Haard var“vor kamp i Breintir; Audun faldt - kjæk han var - med 4O kjæmper. Mild var ei vor kamp ved Fergus; 3O blev dræbt med Eiliv; hundrede med Helge - haard var kampen - paa én dagl“ Efter dette stevnede Mathgamhain alle “ dalcassierne til møde og spurte, om de vilde have fred eller krig med vikingerne. De svarede alle som én mand, at de heller vilde lide.død og tilintetgjørelse end taale undertrykkelse. S1ig begyndte irernes frihedskamp. Kong Ivar i Limerick samlede hjælp fra alle kanter, nordboer og irer, krigere
