Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/291

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

278 GRØNLAND 0G VINLAND FINDBS I-lustomter paa Gardar (lgaliko, Julianehaabs distrikt), Grønland. kunde skjønne, at den slags folk havde faret der, Som havde bygget Vinland og som grønlændingerne kaldte skrælinger. Eskimoerne var altsaa alt for mere end ni hundrede aar siden kommet til Grøn- land. Men de trak sig tilbage, da nordmændene kom. I u(lbygderne kunde det dog hænde, at de mødte underlige folk i skindkjortler, som de trodde var troldkjærringer. Haardføre, som grønlændingerne var, kunde de leve og trives i denne fjerne udbygd, hvor ingen nordbo i vore dage vil tage fast bolig. De byggede sine gaarde, ligesom paa lsland, af sten og jord. Til tømmer brugte de driv- tømmer. Mange Steder kan en den dag idag tydelig se hustomter: ildhus med indgjærdet tun rundt, hvor udhusene stod, smedje, liøs, stald, sauestald, gjetestald, laave o. s. v. Her levede folk som paa Island, høvdingerne paa sine storgaarde og smaabønderne rundt om. Det ser ud, som om der ogsaa paa Grønland har været goder. Det gjæveste høvdingsæde var Brattalid. Der bodde Eirik Raude, som døde snart efter aar l000, og efter ham sønnen I.eiv; han døde i l02l; efter Leiv overtog hans søn Torkel gaarden og blev høvding. Siden kom Brattalid i en anden æt, men den vedblev stadig at være høvdingsæde; der bodde lovsigemanden paa Grønland. Han forestod Altinget, som hver sommer blev holdt paa Gardar ved Einarsfiord.